Onsdag formiddag lød spørgsmålet til oplæg og debat for næsten 200 landbrugsjournalister fra 46 lande:
Hvordan producerer vi føde, foder og energi til 10 mia. mennesker i 2050, samtidig med at vi beskytter miljøet, naturen og klimaet?
Der var for alvor vitaminer og føde til hjernen i den debat, der er en del af denne uges IFAJ-kongres for internationale landbrugs- og fødevarejournalister i Vingstedcentret i Vejle.
CO2 er ikke bare CO2
Paneldeltagerne i diskussionen spændte vidt.
Eduardo Mansur fra Brasilien, nu ansvarlig for området klima, biodiversitet og miljø i FN’s fødevareorganisation FAO, lagde for. Han understregede, at fødevaresektoren fra jord til bord udgør 34 % af den samlede CO2-emission – men tilføjede, at det nytter ikke at lægge al CO2-udledning i samme kurv, som der oftest bliver gjort nu, fordi der er forskel på den biologiske cirkulære emission og den fossile emission.
Man ved alt for lidt om alt det under jorden
Samtidig blev det understreget, fra David Leishman, USA, som er landbrugsattaché i Paris, at vidensgrundlaget skal forbedres. Hvis der er fejl i vidensgrundlaget, kommer der fejl i beslutningerne, understregede han flere gange, idet han også påpegede, at man – og det gælder alle steder i verden – ved alt for lidt om hvad der foregår under jorden. Og han sagde om hele fødedebatten:
“Lyt til landmanden, selvom du ikke er enig, det er ham, der ved, hvad der foregår”.
Landmændene er en del af løsningen
Kati Partanen fra Finland repræsenterede netop denne landmandsstemme. Hun er selv landmand, underviser og medlem af bestyrelsen i WFO – World Farmers Organisation. Hun understregede, at landbruget ikke skal ses som et problem i den fortsatte udvikling, men som en del af løsningen. Landbruget er en resultatorienteret multifunktionel sektor.
Og så understregede hun, at hvis der skal komme en næste generation af landmænd, skal de unge kunne se sig selv og deres familier have en tilværelse, hvor de også kan have et økonomisk fundament. Hun var tilhænger af fortsat selveje med familien i centrum, og det kan være på både små og store gårde, understregede hun.
Om prisleje og produktion
Netop økonomien var også i centrum, da Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet så på udviklingen i landbrugssektoren i globalt perspektiv.
”Netop landmanden er garantien for, at vi aldrig får vedvarende høje priser på landbrugsprodukter på lang sigt, for når priserne er høje, vil landmanden hurtigt producere mere.”
Også Christian Friis Bach deltog i debatten, hvor Lise Walbom fra Food Nation var ordstyrer.
Masser af studieture
Onsdagen fortsatte med flere udstillinger og debatsessioner, inden alle deltagerne igen torsdag skal på tur ud i landbrugslandet. Alle ture den dag slutter på Landsskuet i Herning.
50 ture, foredrag, udstillinger og debatarrangementer er det faglige indhold på IFAJ-kongressen, og i pauserne udveksles erfaringer om landbrug og landbrugsjournalistik mellem de mange og meget forskellige deltagere, som altså i disse dage ser nærmere på det danske landbrug, der er verdensberømt for sin miljø- og klimavenlighed.
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
