Hver tredje økosmågris dør

Journalist og forfatter Jørgen Lund Christiansen forsøger her at få lidt nuancer ind i debatten om smågrisedødeligheden i dansk landbrug

Jørgen Lund Christiansen

Af Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, Skanderborg

Jytte Jørgensen fra Hillerød harcelerer i Avisen Danmark den 6. juni mod smågrise-død i landbruget. Og ja, det tal skal ned.

Hvad med at begynde, hvor det er værst, i den økologiske produktion. Her dør hver tredje grisling, markant flere end i den videnbaserede produktion. Det er lige så hårdt at være økogris som vildsvin.

Staldkattene har det nok heller ikke for godt, skriver Jørgensen. Mon ikke de har det bedre end fugle i bur samt marsvin, kaniner, hunde og katte indespærret i byernes etageejendomme.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top