Hård kritik af Statsministeriet i kommende minkrapport

Både minkavlere og offentlighed blev vildledt, hedder det i udkast til rapporten – alligevel tvivler eksperter på rigsretssag

mette-1

”Alvorligt”.

”Kritisabelt”.

”Særdeles kritisabelt”.

Der lægges ikke fingre imellem i den rapport, som Minkkommissionen afleverer til Folketinget på torsdag den 30. juni kl. 11.00. I hvert fald har Weekendavisen set et udkast til skrivelsen – og her fastslår kommissionen ifølge avisen, at såvel minkavlere som offentlighed blev vildledt af myndighederne og herunder Statsministeriet, da regeringen på åbenlyst ulovlig vis beordrede samtlige mink i Danmark aflivet.

Alligevel er der ifølge iagttagere næppe udsigt til en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen (S). Det skyldes, at det her til lands er politik og ikke jura, der afgør, hvem der stilles for en rigsret. Beslutningen er således udelukkende op til et flertal i Folketinget, og den socialdemokratiske regerings røde flertal ventes at holde hånden under regeringen og dens leder.

”Der er ikke på nuværende tidspunkt noget, der særligt indikerer, at det skulle ende i en rigsretssag. Altså at Mette Frederiksen har et problem”, siger således professor og forvaltningsekspert Sten Bønsing til Danmarks Radio.

Du kan læse den originale, afslørende artikel fra Weekendavisen via linket HER. Effektivt Landbrug, Landbrugsavisen og Maskinbladet følger op HER, HER og HER, mens også Danmarks Radio, TV2 og B.T. dækker den nyeste udvikling i minkskandalen HER, HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.