”Det er vigtigt, at vi ikke skader økonomien og dermed saver den gren over, vi sidder på!”

Europa-Parlamentet har sparket EU’s store klimaplan med de ambitiøse CO2-reduktionsmål til hjørne

eu-flag

Centrale spørgsmål om gratiskvoter og CO2-reduktionsmål stod onsdag i vejen for, at Europa-Parlamentet i denne omgang kunne skabe et flertal bag en reform af EU’s klimapolitik. Det skriver Altinget.

Venstrefløjen skælder de borgerlige politikere ud for at være uambitiøse – men den konservative Europa-parlamentariker Pernille Weiss mener, at man som folkevalgt er tvunget til at holde sammen på økonomien:

”Det bliver man nødt til at have for øje, for vi er kun lige på vej ud af en pandemi, der er krig i Europa, der er migrationsproblemet, og inflationen forventes at stige. Det mærker man i Europa”, siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi ikke skader økonomien og dermed saver den gren over, vi sidder på!”

Når Europa-Parlamentet engang er nået til enighed om klimapolitikken, begynder forhandlingerne med medlemsstaterne og EU-Kommissionen.

Du kan se mere i Altingets omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top