Bedre støtte til unge landmænd ønskes

Regeringen og Folketinget bør øremærke flere penge til landdistrikts-politikken, lyder kritikken fra Landdistrikternes Fællesråd

bornholmsk-gård-1000

EU-kommissionen har netop kritiseret Danmark for at gøre for lidt for udviklingen i landdistrikterne.

Hvis Danmark skal tilfredsstille kritikerne, må regeringen og Folketinget øremærke flere penge til landdistrikts-politikken, lyder det fra Steffen Damsgaard, som er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han peger ifølge Effektivt Landbrug bl.a. på, at der bruges for få penge på at sikre etableringsstøtte til unge landmænd.

”Landbruget har jo en udfordring i, at gennemsnitsalderen bliver ved med at stige kraftigt. Der er ganske, ganske få generationsskifter, der bringer nye, unge mennesker ind i landbruget. Så jeg synes, man bør prioritere det højere med flere midler, både til højere engangsbeløb og til, at der samlet set er penge nok til, at man kan hjælpe flere med at komme i gang”, siger Steffen Damsgaard – som i dén sammenhæng undlader at nævne problematikken omkring erhvervets rammevilkår.

Du kan se hele artiklen fra Effektivt Landbrug via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top