Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
Hvis der ikke var en fagpresse i dette land, som eksempelvis denne avis, ville det gå nærmest ubemærket hen, at Danmark igen topper det nye indeks for bæredygtighed, EPI (Environmental Performance Index), som netop er blevet udgivet.
Ikke en kat i andre medier interesserer sig herfor. Og hos de politikere, som går og høster stemmer på at kritisere landbruget, vækker topplaceringen heller ikke opsigt. Af indlysende grunde.
Især landbruget får ros af forskerne
Noget af det, som forskerne bag EPI fremhæver ved Danmark, er danske landmænds evne til at reducere kemikalieforbruget i fødevareproduktionen.
Det er ikke mange busreklamer fra såkaldt grønne partier, som EPI-rosen har kastet af sig. Det er heller ikke mange tv-minutter, de ”grønne” politikere har brugt på at rose landbruget i Danmark for sin enestående evne på området.
Nej, det er ikke ministerens fortjeneste
Dog har landets miljøminister rost EPI-topplaceringen. Men det lyder nu nærmest mest som selvros, når Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse i sidste uge skriver: ”Vi kan være stolte af, at vores indsats for natur og miljø giver genklang globalt. Det viser, at vi er på rette vej. Men vi er langtfra i mål. Vi står midt i en biodiversitetskrise. Og hvis alle levede som i Danmark, ville det kræve fire jordkloder”.
Ikke med ét ord anerkender miljøministeren således landbrugets og energisektorens evne til, med EPI-forskernes ord, at ”bekæmpe klimaforandringer samtidig med at bibeholde økonomisk vækst og høj levestandard”. Man skulle i stedet næsten tro, at det er Lea Wermelins utrættelige arbejde bag skrivebordet, der slår igennem.
Ær den, der æres bør
Dansk landbrug har år efter år bevist, at erhvervet mestrer en balance mellem at bibeholde økonomisk vækst og høj levestandard – samtidig med at landbruget er med til at bekæmpe klimaforandringerne. Det pointerer forskerne sort på hvidt. Og roser os for det.
Det ville klæde både regering og andre ofte ganske landbrugskritiske stemmer i miljø- og landbrugsdebatten at ære den, der æres bør.
Betyder det så, at alle skal falde på halen i næsegrus beundring for landbruget? Nej, og det er der heller ingen, som beder om. Men lidt anerkendelse – direkte adresseret landbruget – ville være fint.
Vækst, velstand og klima hånd i hånd
Samtidig er det værd at huske på også at anerkende, at dansk landbrug og fødevaresektoren ikke stod, hvor vi står – eksempelvis også i EPI’s indeks – hvis ikke det var, fordi politikerne har presset på for at der skulle ske forandring. Læren må være, at kun ved et anerkendende og konstruktivt samarbejde kan vi nå endnu videre – uden at miste økonomisk vækst og høj levestandard eller klimadagsordenen.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
