Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Staten bruger afgifter for at få befolkningen eller virksomheder til at ændre adfærd. Sodavands- og spiritusafgifter for at få folk til at drikke mindre, CO2-afgifter for at udlede mindre osv.
Det virker, hvis der er mulighed for at ændre på en given adfærd.
Nu vil politikerne lægge afgifter på landbrugets biologiske processer. Men biologi kan ikke nogen nok så høj afgift ændre på.
Argumentet er, at landbruget skal stilles lige med andre erhverv. Men andre erhverv har mulighed for at ændre på produktionen eller at flytte udenlands. Det kan vi ikke i landbruget. Vi er bundet til jorden og til biologien. Heldigvis for det.
Derfor betyder en CO2-afgift, der skal mindske udledning fra de biologiske processer og den cirkulære CO2, nedlæggelse af produktion. En CO2-afgift på metan og lattergas betyder altså mindre mad.
Nogen vil glæde sig over, at en CO2-afgift vil betyde mindre dansk kød. Det har store konsekvenser – dog ikke for de danske forbrugere. Jo mindre der produceres, jo lavere udbud på verdensmarkedet, og jo større andel beslaglægger de rige lande, og jo mindre bliver der til de fattige. Det gælder også kød, som der er en stigende efterspørgsel på. Danmark producerer effektivt klimamæssigt, dyrevelfærdsmæssigt og miljømæssigt.
Derfor skal Danmark blive ved med at producere kød – uden afgift på biologi.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Herning Folkeblads variant af teksten HER, Effektivt Landbrugs webudgave HER samt Maskinbladets onlineversion via linket HER).
Forkert beregning af metans klimapåvirkning
En trediedel af landbrugets CO2 udledning og 10% af kongerigets CO2 udledning er baseret på en forkert omregning af metan til kuldioxidækvivalenter.
Man beregner i dag af uransagelige grunde metanudledningens klimaeffekt ved at gange mængden med 25, hvilket er den merklimaeffekt som metanen har i forhold til CO2, når den fordeles over 100 år. Herefter er den fortsat registret til `evig’ tid , som om der var udledt 25 gange CO2, selv om den rigtige varige værdi kun er 2.5.
Metan er en flygtig gas, der omdannes til 2.5 gange dets vægt til rigtigt kuldioxid i løbet af 20 år i atmosfæren. I denne periode har det en klimapåvirkning som 85 gange kuldioxid. Efter dets omdannelse indgår det som de 2.5 gange rigtigt, varigt kuldioxid de næste + 100.000 år.
Den korrekte beregning af metans klimaeffekt må derfor være for f.eks for 2022.
1).(Udledt metanmængde i 2022) x 85 – 2).(udledt metanmængde i 2002) x 85 + 3).(udledt mængde metan i 2002) x 2.5
1). Metanens klimaeffekt sammenlignet med CO2.
2). Metanen udledt i 2002 er nu forsvundet, og dens mereffekt er dermed væk.
3). Metanen udledt i 2002 er nu omdannet til rigtigt 2.5 gange CO2, som bliver den varige værdi af metanudledningen (i modsætning til de 25 som er den varige værdi af den nuværende beregning).
Som det fremgår, forsvinder der samme mængde metan som der udledes ved en konstant udledning, og man kan derfor argumentere for at faktoren 2.5 er den korrekte.
Skal man beskatte landbrugets CO2 udledning bør udgangspunktet være den varige effekt på 2.5 gange metanmængden. Der kan argumenteres for en `affaldsafgift’ for metanen medens den omdannes til CO2.
Landbruget kan også pege på at man ejer luften over sin jord, og at det er her metanen omdannes.🤔
Under alle omstændigheder bør landbruget kræve, at omregningen af metanens klimaeffekt relaterer til, hvad der faktisk sker i atmosfæren, og ikke er en politisk vedtaget effekt.
Hermed bliver landbrugets klimapåvirkning ændret ved at metanens andel reduceres fra 10%point til 1 %point, og landbrugets totale CO2 udledning til 21%point fra de 30%point.