Lær mere om præcisionssprøjtning

Torsdag den 2. juni kan du blive klogere på pesticider – senere samme aften afvikles Bæredygtigt Landbrugs sjællandske sommermøde

marksprøjte-foto-hardi.dk

Slagelse er hjemsted for en workshop om præcisionssprøjtning torsdag den 2. juni.

Her kan de fremmødte høre mere om praktisk anvendelse af og udfordringer med bånd- og pletsprøjtning, ligesom den nye pesticidstrategi vedtaget i Folketinget er til debat. Medvirkende er bl.a. paraplyorganisationen for de danske pesticidimportører og -producenter, Dansk Planteværn – hvis formand Robert Racz byder velkommen og runder arrangementet af – samt BASF, Seges, Nordic Sugar, Knuthenborg Gods, DLF plus repræsentanter for Miljøstyrelsen.

Arrangementet begynder ved 10-tiden og slutter kl. 15. Dermed kan deltagerne også nå til Bæredygtigt Landbrugs sjællandske sommermøde samme dag – det finder i år sted på Holmegaard Gods lidt udenfor Næstved og har start kl. 17.

Der er tilmelding til workshoppen via linket HER, ligesom du kan læse mere om begivenheden på Dansk Planteværns hjemmeside HER.

BL’s sommermøder kan du få lidt info om i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top