Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev
Som praktiserende naturplejer i ca. 40 år kan jeg kun ryste på hovedet af historiker Rune Engelbreth Larsens politiske og helt teoretiske naturprojekt med rewilding, helårsgræsning og mindre dyrevelfærd.
Engelbreth Larsens forslag stammer fra hans bog, Danmarks genforvildede natur. Den kunne have hvilet i fred, hvis ikke nogle af ideerne derfra om at etablere naturnationalparker i Danmark var blevet vedtaget med 73 % af folketingsmedlemmernes stemmer.
Sådan kan man jo også kæmpe for statens overmagt
Derfor er det både relevant og spændende at se en beskrivelse af Larsens fortid. Jeg baserer mig på en artikel om Larsen, skrevet af Katrine Winkel Holm den 2. september 2011 (trykkefrihed.dk). Her fremgår det, at Larsen har været aktivist på den yderste venstrefløj, og hvad Larsen ikke opnåede via politisk venstrefløjsaktivisme med ideer om statsmagtens totale styring, ja det har han opnået ved at tage patent på Danmarks naturtilstand, ved at fravriste lokalbefolkningen deres brug og pleje af naturen.
Hvis Larsen og hans biolog/forsker-venner fandt andet at tage sig til, ville staten spare en masse penge, og naturen ville fortsat kunne udvikle sig positivt. Det vil så også betyde, at statslig indflydelse på privat naturpleje samt de mange benspænd for private naturplejere ophører.
Mangler der virkelig dyr til græsning?
Det ser ud til, at måden, hvordan naturplejen skal foregå, ændrer sig med ca. 10 års intervaller. Rune Engelbreth Larsens forslag kom derfor lige tilpas til en ny epoke.
Larsen har et ønske om store græssere og vintergræsning. Vores robuste landbrugsdyr, heste og kvæg, egner sig godt til vintergræsning, dog med moderat vinterfodring efter behov. Naturstyrelsen har hidtil afvist ansøgning om vintergræsning, med henvisning til fare for mindre dyrevelfærd. Det er helt ændret nu.
Larsen og hans lige påstår, at der mangler dyr til græsning af naturarealerne. I Jammerbugt kommune, hvor jeg lejer jord af Naturstyrelsen, er der stor efterspørgsel efter græsarealer, med stigende forpagtningspriser på arealerne til følge. Hvis vi private naturplejere med vores robuste dyr fik lov til at vintergræsse på statens arealer, så ville vi let kunne afgræsse samtlige arealer, der er til rådighed.
Et eller andet hænger ikke sammen
Samtidig er der et andet alvorligt misforhold. Arealet til naturnationalpark Tranum dækker et område på ca. 2700 ha, hvoraf ca. 900 ha p.t. er indhegnet, og afgræsses i sommerperioden af ca. 600 stk. kvæg og heste.
I den nye naturnationalpark Tranum er den foreløbige driftsplan, at der skal udsættes 50 stude og 20 vildheste på de 2700 ha. Det passer ikke rigtigt sammen med, at formålet med naturnationalparkerne er at få dyrene til at lave lysåbninger i skoven.
Er Folketinget ført bag lyset?
Ingen forstod, hvad det endte ud i
Derudover er der det økonomiske spørgsmål. Larsen og hans ligesindedes anbefaling af naturnationalparkerne med store sammenhængende arealer med rewilding, ingen vinterfodring og mindre dyrevelfærd lagde op til, at denne form for naturpleje vil være billigere end traditionel naturpleje med landbrugsdyr. Nu budgetterer man med en etableringsudgift på kr. 888.000.000 årlige store driftsudgifter, samt mistede indtægter på kr. 165.000.000, svarende til ca. 1 million kroner månedligt for hver naturnationalpark. Det drejer sig bl.a. om mistede indtægter for jordleje, jagt og træ.
Ovennævnte er et skræmmende eksempel på, hvordan begavede mennesker kan manipulere et flertal af Folketingets medlemmer samt en del kommunalpolitikere, som formentlig ikke har forstået, hvad resultatet bliver.
Resultatet bliver vandalisering af naturen i naturnationalparkerne, mindre dyrevelfærd, ingen vinterfodring og indskrænkning af nuværende brug af arealerne. Det er også et resultat af, at ingen, herunder naturstyrelsens nuværende lokalt ansatte, konsulenter, dyrlæger m.v., ikke er taget med på råd fra starten.
Det er en skam for dyrene, naturen og vores lokale demokrati.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets udgave HER og Effektivt Landbrugs netversion via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
