Så er der banet vej for genoptaget minkavl i Danmark

Ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, siger den konservative ordfører efter offentliggørelse af rapport fra Statens Serum Institut

minkgaard-high-res

Minkerhvervet i Danmark blev som bekendt udslettet uden lovhjemmel.

Hvis politikerne vælger at tillade minkavl i Danmark igen, vil der kun være en lav sandsynlighed for, at der opstår en ny faretruende minkvariant. Omvendt kan det ikke afvises, at det sker.

Det er kort fortalt essensen af en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut om minkhold i Danmark. Rapporten blev udgivet tirsdag eftermiddag.

Formanden for de – nu tidligere – danske minkavlere, Tage Pedersen, siger:

”Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og med den nye risikovurdering må politikerne igen åbne for minkavl i Danmark. SSI’s vurderinger af faren ved Cluster-5-mutationen var stærkt overdreven, og hele den angstprægede tilgang fra SSI må samfundet lægge bag sig”.

Nu er det så op til Folketingets partier at beslutte, om forbuddet mod minkavl skal ophøre. Hvis det står til den konservative sundhedsordfører Per Larsen (K), skal minkerhvervet genoptages med det samme.

”Jeg læser det her som en meget positiv udmelding fra SSI, og jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu”, siger Per Larsen til TV 2.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) nøler dog med et endeligt grønt lys.

Du kan læse mere om sagen på TV2’s hjemmeside HER, i avisen B.T. HER, i Effektivt Landbrug HER samt i Altinget HER og HER, Landbrugsavisen HER og HER plus i Maskinbladets omtaler HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.