Minister afviser Enhedslistens forslag om køer på græs halvdelen af året

Kravet vil sende produktionen ud af landet, konkluderer fødevareminister Rasmus Prehn i folketingssalen

Cows on green Grassland, typical Bavarian Church in Background

”Kravet vil derfor føre til høje omkostninger, og højere omkostninger vil betyde, at dele af produktionen, den simpelthen flytter til udlandet. Og så er vi altså kommet lige vidt, både når det kommer til dyrevelfærd og den grønne omstilling i det samlede billede. Vi har bare tabt noget omsætning i Danmark!”

Sådan lyder det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), der ligesom et flertal i Folketinget afviser et forslag fra Enhedslisten om, at alle køer skal på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret.

Ministerens ord faldt fra Folketingets talerstol forleden.

Forslaget er således blevet afvist af både den socialdemokratiske regering og den borgerlige opposition på Christiansborg – mens både Det Radikale Venstre og SF synes godt om den yderste venstrefløjs initiativ.

Du kan se Landbrugsavisens omtale af debatten via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top