Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
”Miljøstyrelsen og miljøjuraprofessor er dybt uenige om tolkningen af EU’s miljøregler: Styrelsen argumenterer, at fosforindholdet i Arresø er for højt, bl.a. pga. spildevand, og så kan det ikke betale sig at sikre god miljøtilstand inden 2027”, fremgår det af en artikel i WaterTech.
Igen-igen viser spildevand og fortidens miljøsynder sit grimme ansigt, og det er altså langt fra kun et problem i de danske søer. I mange fjorde og kyster er fosfor styrepinden for vandmiljøet. Den nuværende strategi om at begrænse kvælstof har ringe udsigter til at give miljøforbedringer, for kvælstof er diffust og alment tilgængeligt – behøver jeg sige, at atmosfærisk luft består af cirka 78 % kvælstof?
Særlige danske standarder?
Udgangspunktet er, at vandmiljøet i år 2027 både skal være i god kemisk og i god økologisk tilstand, dvs. fravær af stoffer som PFAS/PFOS, bly, zink, kobber og kviksølv – og derudover så skal fisk, planter m.v. også have det godt. Derfor er det opsigtsvækkende, at Miljøstyrelsen tilsyneladende agter at benytte undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivet, ved at Arresø ikke skal nå i god økologisk tilstand.
Det kunne syne af, at Miljøstyrelsen frit kan vælge, om et vandløb eller en sø alligevel ikke skal opnå god tilstand inden år 2027. Mig bekendt gælder der ingen danske standarder eller regler for dette, andet end en (bred) faglig vurdering – og selvfølgelig vandrammedirektivet og EU-retten.
Manglende målinger
Jeg må endnu engang påpege, at i mindst 94 % af alle vandløb kender man ikke den kemiske tilstand for vandmiljøet, selv om man burde have målt i 40 år. Det er bl.a. og foreløbig resultatet af Bæredygtigt Landbrugs gødnings- og vandplanssag mod staten.
På trods af, at kemi-skandalerne vokser (f.eks. PFAS/PFOS) – senest med forbud mod fiskeri – formentlig der, hvor spildevandet løber ud. Miljøstyrelsen lægger op til, at cirka 80 % af budgettet skal bruges på kvælstofindsatser, mens cirka 1,3 % skal bruges på (modeller for) kemiske målinger i vandmiljøet. Altså fortsat ingen rigtige kemiske målinger.
Miljøstyrelsen skal ud af sin tornerosesøvn, og hvis formålet var et rent miljø, skulle budgettet formentlig vendes rundt, så kemien fik langt større opmærksomhed. Jeg er i hvert fald af den holdning, at det er vigtigere med rent vand i vores vandmiljø, end at vandløbene skal genslynge vand med rester af prioriterede og farlige kemiske stoffer.
Spændende undtagelsesbestemmelser…
Tilbage til artiklen i WaterTech, så får Miljøstyrelsen formentlig et andet problem, og det er, at Arresø er Natura 2000-område, og så kommer styrelsen jo til at overveje, om spildevandet er et problem i den kontekst. Det er mildest talt et muntert synspunkt, men ret sikkert forkert.
Faktum er dog, at det er spændende, at Miljøstyrelsen begynder at lege med undtagelsesbestemmelserne. Det burde styrelsen også gøre alle de steder, hvor der ikke er foretaget de pligtige målinger i vandløb og søer.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Effektivt Landbrugs hjemmesideudgave via linket HER).
