Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling
Så har miljøminister Lea Wermelin stået for at gennemføre et sprøjteforbud med glyphosat på stier, veje, pladser m.m. for både private og det offentlige.
Endnu engang stemmefiskeri og følelses-lovgivning uden faglig stærk begrundelse. Nåh-jo, den evige remse om ”for vores børn og børnebørns skyld”. Den kan altid bruges, for hvem vil ikke dem det godt?
Så nu er det forbudt. Og når noget er forbudt, er der vel nogen, der skal holde øje med, om det overholdes. Ellers har det vel ingen værdi. Skal politiet så køre ”sprøjte-rekognoscering-ture” rundt i villakvartererne? Og hvordan ved de så, hvad der er i de sprøjter, folk bruger? Skal de have testkit med som til narko? Eller skal naboerne ligge på lur bag hækken og med telelinse se, hvad der blandes i sprøjten og så melde hinanden? Tåbelighederne står i kø.
Og selvfølgelig er alternativerne da sundhedsskadelige
For man må jo gerne bruge det sundhedsskadelige pelagonsyre eller eddikesyre. Sundhedsskadeligt? Nå, men så fødes der måske ikke så mange børn og børnebørn, som kan glædes over, at der ikke er sprøjtet med Roundup! Og hvad er straffen for at blive taget med det forbudte i ukrudtsjagten – bøde eller i gentagne gange måske fængsel? Som fruen i huset sagde: ”Bare jeg får sprøjtet færdig, inden jeg skal ind at sidde, så er skidtet da gået væk, når jeg kommer ud igen”.
Lyt til dine egne eksperter, minister!
Men hvis alle de ”nok så kloge” politikere og andet godtfolk, der står bag disse fjollerier, havde bare lidt faglig indsigt og gjorde det for miljøets skyld, havde de for længe siden forbudt brugen af vejsalt de samme steder. For længst. Der er flere rapporter, der gang på gang viser, at klorid-delen fra salt går ned og påvirker vores grundvand.
Lea Wermelins eget ministerium står selv bag en rapport fra 2013 kaldet ”Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse” Deri står bl.a. : ”En del af dette vejsalt tabes til miljøet, og kan have en negativ effekt på kvaliteten af grundvandet. Den maksimale påvirkning ses dog først efter årtiers brug”. Og videre: ”Da klorid i meget ringe grad tilbageholdes i jorden eller nedbrydes, vil klorid, der spredes på jordoverfladen, enten blive ført ned til grundvandsmagasinerne, eller sive direkte ud i vandløb, sø eller hav”.
Gælder argumenterne også her?
Glyphosat skal forbydes, fordi der måske er en risiko, når det er fra befæstede arealer – men vejsalt ved man går ned og påvirker grundvandet fra de samme steder. Jeg har selv kørt med saltspreder på en offentlig vej i denne milde vinter. Over 80 ture på den samme strækning på 55 km, og der er brugt over 275 tons salt på den vej. Det er 5 tons pr km vej, der nu er løbet ned i grøften og på vej mod grundvandet? Og spredt med en nøjagtig spreder.
Argumentet om at der overdoseres med sprøjtemidler i det private, gælder vel også, når der saltes?
Hvad skal vi så sige til børnebørnene?
Så hvis der skal stå bare lidt respekt om miljøministeren og de andre ”rød/grønne”, som har lavet det nylige forbud, må de straks indføre et forbud mod saltning på pladser og veje. Lea Wermelin, hvad skal vi ellers sige til vore børn og børnebørn, når der er klorid i deres drikkevand til den tid?
“Bare ærgerligt – vi vidste det godt?”
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagspressen, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs netversion via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
