Lad nu landmænd producere mad

Landbrugspolitikken bør betragtes som en produktionsfremmende foranstaltning og ikke som et middel til at få landmænd til at beskæftige sig med alt muligt andet, advarer direktør

Peter Rosendal høster

”Selv en uændret produktion kan blive vanskelig at opretholde, fordi det kan blive svært at få gødning, der nemlig produceres med brug af bl.a. (russisk) gas. Vi må håbe, at det lykkes, men det forudsætter som det første, at man atter begynder at betragte landbrugspolitikken som en produktionsfremmende foranstaltning og ikke som et middel til at få landmændene til at beskæftige sig med alt muligt andet, hvor smukt og godt det end kan forekomme, når der er rigeligt af alting”.

Sådan skriver Torsten Buhl, adm. direktør for FødevareDanmark, i et indlæg i Avisen Danmark – der er fællessektionen for samtlige dagblade i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S.

FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager samt foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker indenfor fødevareområdet og at arbejde for, at det skal være enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark.

”Vi kan glæde os over, at Folketinget i oktober sidste år indgik en landbrugsaftale, der ikke sænker produktionen væsentligt, og at man ikke fulgte Ungeklimarådets anbefaling om at tage 30 procent af landbrugsarealet ud af drift”, lyder det også fra Torsten Buhl.

Du kan selv læse hele indlægget i Avisen Danmark via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top