Kritik: Dansk enegang på klimaområdet ødelægger den grønne omstilling

Arlas direktør opfordrer til at få noget realisme ind i debatten om bl.a. CO2-afgifter

Photo by Markus Winkler

Administrerende direktør for Arla, Peder Tuborgh, advarer nu i sjældent skarpe vendinger imod dansk enegang på klimaområdet.

I Landbrugsavisens interview-podcast kaldet ”Topmødet” argumenterer han, at indfører vi i Danmark ensidige CO2-afgifter på landbrugets biologiske proces i modsætning til de andre europæiske lande, vil det modvirke den grønne omstilling.

”Og det er faktisk logik for perlehøns, for det vil trække penge ud af erhvervet, og dermed vil der være færre midler til den grønne omstilling”, siger han i podcasten.

Her forholder han sig også til den generelle klimadebat:

”Lad os nu få noget realisme tilbage i den debat, for den er vanvittigt kompliceret”, siger Peder Tuborgh.

Du kan selv læse og høre mere i linket HER.

Derudover kan du se input fra Bæredygtigt Landbrug om emnet via eksempelvis artiklen HER og læserbrevet HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top