Hvordan handler vi for klimaet?

Naturmødet i Hirtshals handlede rigtig meget om landbruget. Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem Klaus Aage Bengtson fortalte om, hvordan skov og landbrug er klimaløsninger

klaus-aage-debat

”Bro eller barriere” var temaet på årets Naturmøde i Hirtshals, der fandt sted fra torsdag til lørdag i sidste uge.

”Vand eller hvede”, ”Hvordan omstiller vi dansk landbrug og fødevareproduktion”, ”Hvordan får vi flere grise og mere grøn natur på samme tid” var titlerne på blot enkelte af de debatarrangementer, der fandt sted i år. Hvorfor barrieren blev sat op i titlerne, hvis formålet var at bygge bro, må stå hen i det uvisse.

Bæredygtigt Landbrug var repræsenteret ved én debat, med vores bestyrelsesmedlem Klaus Aage Bengtson, som i diskussionen om ”Hvordan får vi flere grise og mere grøn natur på samme tid” debatterede med Sara Strunge Albertsen, aktiv i miljøbevægelsen NOA, klimaaktivist og medstifter af de første klimasorggrupper i Danmark.

Saglig og konstruktiv debat men med iøjnefaldende forskelle

Debatten, der var arrangeret af Folkehøjskolernes forening i Danmark, skulle også handle om to generationers syn på klima og deres tilgangsvinkel til at handle. Redaktør af Højskolebladet, Sofie Buch Hoyer, var ordstyrer eller moderator, som det hedder på Naturmøde-sproget.

Begge parter var indstillet på en saglig og konstruktiv debat. Forskellene var iøjnefaldende.

30-årige Sara er vokset op i København og kendte i sin barndom mest til menneskeskabt natur. Hun arbejder nu globalt og lokalt med at samle modstand mod svineproduktion, industri og motorveje. ”Jeg prøver bare at redde verden”, sagde Sara, som drømmer om et lille landbrug med heste, får og et par grise, der ikke skal slagtes.

59-årige Klaus Aage Bengtson repræsenterer et slægtslandbrug, hvor han og sønnen er 4. og 5. generation. Landbruget er økologisk og drives nu også glutenfrit. Han fremhævede planternes CO2-opsamlende effekt, og han understregede, at jorden er bevokset hele tiden. Og så understregede han, at for at man kan drive landbrug, skal det også være en forretning, der er penge i. Ellers går det ikke.

Landbrug er med til at binde CO2

Sara Strunge Albertsen slog fra begyndelsen fast, at Noa er meget kritisk overfor landbruget og advarede mod den 6. masseudryddelse af arter, som landbruget skulle være medvirkende til. Det handler ikke bare om CO2, sagde hun.

Bengtson fortalte, at netop landbrug og skov er med til at binde CO2 og skal ses som løsningen på problemerne, og ikke bare CO2-udfordringen. Han understregede, at der sker rigtig meget, og at der bliver handlet til gavn for klima og biodiversitet ude i landbrugslandet. For meddebattøren handler det til gengæld om at tage ordet på gaden og protestere imod udviklingen.

Generationernes tilgange

Forskellen på disse to handlemåder afspejledes også i generationernes tilgang til udfordringerne, var de to enige om. Den ældre generation er mere robust, fordi man her handler ud fra et fællesskabssynspunkt på samfundet og netop derfor er parat til at handle med konkrete løsninger. Den yngre generation møder udfordringerne som individualister, og netop derfor kan en individuel decideret klimaangst blive en realitet for mange i den yngre generation. Når de handler, er det med ord, og de samles i protest for at påvirke de politiske beslutninger.

Klaus Aage Bengtson, i dette forum som repræsentant for de ældre, slog flere gange fast, at et effektivt godt drevet landbrug er foreneligt med CO2-målene og biodiversiteten, også på den lange bane.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.