Hvor meget koster nedlæggelsen af minkerhvervet?

Folketingsmedlem kræver svar fra fødevareministeren om den samlede regning for den ulovlige beslutning

penge1000x400

Hvor stor bliver den samlede regning for nedlukningen af minkerhvervet, når alt tælles med? Både erstatning, ned- og opgravninger, omstillingspuljer til andre job til minkavlerne, tabte eksportindtægter, tab af skatteindtægter, fordi job i primærerhverv og følgeerhverv er nedlagt?

Folketingsmedlem og løsgænger Karina Adsbøl kræver ifølge Maskinbladet svar af landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S). Hun tvivler på, at de 19 milliarder kr., som regeringen og aftalepartierne har afsat, rækker.

”Jeg frygter, at regningen for at nedlægge minkerhvervet er meget større, når det hele tælles med. Danmark var før corona-krisen verdens største producentland og eksportør af minkskind. Erhvervet gav eksportindtægter i milliardklassen. Beskæftigelsen i afledte job som pelsning, forarbejdning, transport samt 400 ansatte hos Kopenhagen Fur tæller vel også med. Skatte- og momsindtægterne var gode i statskassen. Nu kommer der nul kroner ind”, siger Karina Adsbøl.

Du kan læse mere i Maskinbladets omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top