Glyphosat ser ud til at få forlænget godkendelse med et enkelt år

Europæiske landmænd må vente lidt endnu på endelig godkendelse men kan til gengæld glæde sig over foreløbig forlængelse

eu-flag

Godkendelsen til glyphosat – aktivstoffet i verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel Roundup – udløber ved årsskiftet. Men alt ser ud til, at europæiske landmænd også får lov til at bruge midlet i hvert fald næste år.

Effektivt Landbrug skriver, at det store arbejde, der ligger bag godkendelsesprocessen i EU, er blevet forsinket. Derfor forventes det, at den nuværende godkendelse forlænges med foreløbig ét år.

Den aktuelle godkendelse trådte i kraft den 16. december 2017, og det var altså meningen, at den skulle have været gældende i fem år. Derfor gik arbejdet med den nye godkendelse også i gang, allerede da den nuværende trådte i kraft.

Gruppen, som i daglig tale kaldes ”Assesment Group on Glyphosate” (AGG), udgav i juni 2021 sin samlede vurdering af de i alt 181.911 siders dokumentation i form af studier og videnskabelige artikler.

De mange sider blev kogt ned til en rapport på “kun” 11.000 sider fulgt af et ni sider langt sammendrag, der blev sendt i høring. Rapporten konkluderer, at glyphosat ikke skal betragtes som mutagent, kræftfremkaldende, reproduktionstoksisk eller hormonforstyrrende. Det skal heller ikke betragtes som giftigt overfor bestemte organer. Rapporten siger også, at midlet er sikkert at bruge for sprøjteførere og arbejdere uden brug af personlig beskyttelse.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs artikel HER.

Også Landbrugsavisen beskriver emnet, og det sker i teksten HER.

Hvad Bæredygtigt Landbrug mener om glyphosat, kan du bl.a. blive klogere på i pressemeddelelsen herunder om den nyligt vedtagne pesticidhandlingsplan i Danmark.

BL: Ingen grund til at mistænkeliggøre glyphosat

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.