Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Regeringen har nedsat et udvalg, der inden jul skal komme med forslag til et nyt klimamærke på fødevarer. Der er afsat 9 mio. kr. til et sådant forbruger-klimamærke.
Et godt råd til udvalget: Baser jer på faglighed, ellers vil tilliden til et sådant mærke smuldre.
Husk fakta
Det nytter ikke, som rapporten bag klimarådets nye rapport f.eks. vil påstå, at sige, at kvægbestanden vil stige i Danmark. Dermed gør de oksekød og mejerivarer mere klimabelastende, end de reelt er. Fakta fra Danmarks Statistik siger, at:
- Antallet af kvæg i Danmark er reduceret med 45 %, siden vi for 50 år siden kom i EU.
- Antallet af kvæg er reduceret med 20 % over de seneste 20 år.
- Antallet af kvæg blev reduceret med 1 % fra 2020 til 2021.
Samtidig forventer Arla ca. uændret mælkemængde fra færre køer i 2030.
Hvorfor baserer man sig ikke på disse facts?
Flere spørgsmål trænger sig på
Det giver heller ingen mening at give fuldt skrald på fødevarers CO2-udledning ved forbrug, hvis man ikke samtidig regner planternes CO2-optag med. I ethvert regnskab er der jo både indtægter og udgifter.
Dertil kommer flere allerede stillede spørgsmål som f.eks.:
Skal klimaaftrykket baseres på gennemsnitsberegninger, og hvordan tager man i så fald højde for de relativt store variationer, der kan være inden for hver enkelt varetype?
Hvad skal tælles med i udregningen af varernes klimaaftryk? Og hvis man både vil medregne udledningerne fra produktionen, forarbejdningen, emballagen, transporten og detailhandlen, hvordan gør man så det?
Vores viden og vores målinger omkring CO2-udledningen i Danmark er både ældre og særdeles mangelfulde. Derfor er det et stort arbejde, det nedsatte udvalg har fået.
Hvorfor ikke fælles EU-mærke?
Vi må spørge:
Hvis mærket ikke er baseret på gennemsigtig faglighed – vil det så skabe flere udfordringer end sikkerhed?
Hvorfor skal vi ikke bruge et EU-klimamærke? Klimaet kender vel ikke til landegrænser?
Hvordan skal det nye klimamærke forholde sig til alle de andre ”gode-råd-mærker”?
Der er masser af udfordringer. Pas på med de ufaglige løsninger.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen).
