Minister beder økologer og DN udforme nyt klimamærke

Dermed vil mange landmænd nok stille spørgsmålstegn ved, om mærkningen vitterligt kommer til at åbenbare konventionelt landbrugs positive klimaaftryk

Klaus Åge, økologisk planteavler

Inden 2022 er omme, skal en arbejdsgruppe nedsat af landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) komme med et bud på et ”statskontrolleret, frivilligt klimamærke på madvarer”.

Danmark skal ifølge ministeren være formentlig det første land i hele verden til at få et statskontrolleret klimamærke, så forbrugere kan tjekke op på, hvad CO2-påvirkningen er af de madvarer, de køber.

“Et kæmpe skridt!”

”Det er et kæmpe skridt i forhold til at få hjulpet forbrugerne med at træffe de grønne valg, som de selv er meget optaget af at tage”, lyder det.

Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende, lyder det.

Hov, økologerne sidder i arbejdsgruppen!

Hvad de færreste imidlertid bider mærke i, når nyheden om klimamærket lanceres, er, at den arbejdsgruppe, der skal se på klimamærkets udformning, også består af repræsentanter for Økologisk Landsforening samt Danmarks Naturfredningsforening.

Dermed er der på forhånd begrundet tvivl om, hvorvidt den økologiske landbrugsproduktions egentlige klimapåvirkning vil blive åbenbaret i forbindelse med det nye klimamærke. Det er således ingen hemmelighed, at intensivt og konventionelt landbrug er at foretrække for klimaet, fordi jorden dyrkes effektivt, mens økologisk landbrug til gengæld er meget pladskrævende, hvis der her skal produceres det samme antal fødevarer som i den gængse landbrugsproduktion.

Pris: Ni mio. kr.

Ifølge pressemeddelelsen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil regeringen afsætte ni mio. kr. til udviklingsarbejdet, der i løbet af et år skal komme med et bud på, hvordan klimamærket kan se ud.

Du kan se mere i ministeriets pressemeddelelse HER eller i Landbrugsavisens og Maskinbladets omtaler HER og HER.

Selv rød/grønne tænketanke som Concito har ved flere lejligheder prøvet at italesætte de store miljø- og klimaudfordringer, der følger med økologisk landbrug. Det kan du bl.a. læse om i artiklen HER. Et af tænketankens seneste indspark kan du desuden blive klogere på i artiklen herunder.

Grøn tænketank: Beløn intensivt landbrug

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top