Når kommunen begår fejl, betyder det pludselig ingenting…

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør undrer sig over Frederikshavn Kommunes ageren i sag, som landmand nu må opgive

Jørgen Evald taler hos Poul Uhrenholt

Landmand Henning Nielsen mener, at den overskudsjord, som han har modtaget fra Frederikshavn Kommune, er forurenet. Efter i første omgang at have anket sagen til landsretten trækker han den dog nu tilbage.

”Jeg har simpelthen ikke flere penge. Min kone og jeg har guldbryllup i juli måned, og der skal også være penge til at købe gødning”, som han siger til Effektivt Landbrug.

Avisen beskriver, hvordan Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen – som har hjulpet Henning Nielsen i tvisten – allerede i 2016 undrede sig over Frederikshavn Kommunes ageren i sagen:

”Det, jeg synes er mest slående i dette, er jo, at da kommunen troede, at det var landmanden, som havde dækket sit paragraf 3-areal til med jord, skulle det reetableres. Da de så finder ud af, at det er kommunen selv, som både har givet tilladelsen og fyldt jorden på, betyder det pludselig ingenting”.

Effektivt Landbrugs artikel om emnet findes bag linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top