Klimapolitik skal ikke resultere i fødevaremangel

Formanden for Folketingets miljø- og fødevareudvalg roser dansk landbrug for sin evne til at omstille sig

Photo by Markus Winkler

Danmark har noget af Europas bedst egnede landbrugsjord og har derfor også en forpligtigelse til at lave fødevarer på den jord.

Det mener René Christensen (DF), som er formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg og i øvrigt også er sit partis finansordfører.

”Vi har heldigvis fået skrevet ind i landbrugsaftalen, at 70 procents reduktionen af Danmarks klimabelastning ikke skal ske på bekostning af vækst og arbejdspladser. Men det skal jo heller ikke være på bekostning af, at der kan blive fødevaremangel”, siger René Christensen til Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside.

Ordene faldt på et temamøde forleden om landbrugets grønne omstilling. Her roste politikeren desuden dansk landbrug for at være omstillingsparat og havde også nogle interessante betragtninger om energipolitikken i relation til fødevareerhvervet. Du kan læse hele artiklen om René Christensens holdninger til landbruget via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top