Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
En uhyggelig global fødevarekrise.
Således lyder vurderingen for, hvad der venter verden i 2023 fra generaldirektør i FN’s miljøprogram UNEP. Generaldirektøren er danske Inger Andersen, som er en del af inderkredsen omkring FN’s generalsekretær António Guterres.
Der er med andre ord betydelig vægt bag vurderingerne fra danske Inger Andersen, som tirsdag var i København for at indvie et nyt klimacenter i FN-Byen. Det skete sammen med kronprins Frederik og miljøminister Lea Wermelin (S).
Foregangslandet Danmark…
Det er avisen Berlingske, som bringer et sjældent interview med den topplacerede, danske FN-generaldirektør. Hun er sjældent i aviser og tv, fordi hun har travlt, pointerer hun. Men man må dæleme håbe, hun har haft tid til at sætte Danmarks miljøminister ind i situationen i verden. Og råt for usødet slå fast, hvad det er for en fødevaresituation, verden ser ind i.
Igen og igen hører vi fra danske politikere, at lille Danmark skal være foregangsland på en række områder. Engang, da dét var moderne, skulle vi være verdens førende IT-nation. Nu er vindene skiftet, og vejrhanen peger mod klima. Så nu skal vi åbenbart være storeksportør af grøn energi og teknologi til store dele af resten af Europa. Det er der planer for.
Men her skal produktionen åbenbart begrænses
Danmark er om noget også et landbrugsland. Vi har nogle af verdens dygtigste og mest innovative fødevareproducenter. Både i primærsektoren og i fødevareindustrien. Og hvor ville det dog være befriende, hvis Danmarks statsminister, Danmarks miljøminister og Danmarks fødevareminister fremlagde en plan for, hvordan vi fra dansk side i endnu højere grad end i dag kan være med til at løse den fødevarekrise, som FN’s danske generaldirektør fortæller os, venter lige om hjørnet.
Mens verden bløder, og fødevarer bliver en mangelvare flere og flere steder i verden, så synes det politiske, danske fokus helt uforståeligt rettet mod, hvordan produktionen her til lands kan begrænses. Det er ærligt talt ikke særligt solidarisk. Og absolut ikke visionært. Det er snarere egoistisk og protektionistisk.
Om vi skal have mere af det samme, eller om fødevareproduktionen i Danmark skal justeres, både kan og skal vi kunne debattere frit. Og mens nogen vil holde på, at markedet alene skal regulere produktionen, ser andre helst en stram, politisk styring. Vi har lidt af hvert i dag. Men vi har – uanset standpunkt – en pligt til at løfte i flok, når verden skriger på mad.
De bredeste skuldre
For er der ikke noget om, at det set fra et regeringsmæssigt synspunkt altid skal være de bredeste skuldre, der skal bære den tungeste byrde? Danske landmænd og danske fødevarevirksomheder har ganske brede skuldre. Så lad os dog få en plan for, hvordan disse brede skuldre kan hjælpe en verden, som står foran en global fødevarekrise af uhyggelig karakter.
Har du en fødevareplan, Mette?
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
