Af Niels Hauge Mikkelsen, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Granlyvej 39, 5592 Ejby
Verden og vores øjne på den ændres i hastigt tempo. Covid- og Ukraine-kriserne har på mange måder sparket stolen væk under vores søvnige kroppe og bragt alarmberedskabet op i vores hjerner.
Igennem godt 30 år, siden murens fald, har vi gradvist øget vores velstand gennem internationalt samarbejde og udsyn. Produktionen blev placeret der, hvor det er billigst, så forbrugerpriserne reduceredes til et minimum, og lagkagediagrammet over vores privatforbrug i vesten har skubbet sig voldsomt fra basale behov til luksus.
Protektionisme har vi gradvist nedkæmpet via forskellige internationale handelsaftaler, og at opbygge en sikker buffer for basale fornødenheder syntes unødvendigt. Alt var godt, indtil der skete noget unormalt. Og det kom: En virus, som man ikke havde regnet med, og et magtsygt levn fra en svunden koldkrigstid, hvor nogen følte behov for at genrejse ungdommens drømme og ambitioner igennem krig.
De, der rammes hårdest…
Så lidt skal der til, for at vores strømlinede hverdag sendes ud i bølgegang, og vi føler, at verdenen falder ned om ørerne på os. Men hvem rammes hårdest?
De store supermarkedskæder melder nu, at hr. og fru Danmark vender blikket stift mod discountbutikker og tilbud, da prisen på dagligvarer og særligt fødevarer stiger markant. I Danmark bruger vi ca. 11 % af vores indkomst på at brødføde os selv. I 1980’erne var det ca. 30 %, og i 1960’erne var det op mod 50-60 %. Sidstnævnte tal gælder stadig mange afrikanske lande.
Ukraine og Rusland importerede i sovjettiden ca. 100 mio. tons korn årligt fra vesten, men i de senere år er Rusland blevet verdens største korneksportør. Sammen med Ukraine eksporterer de årligt ca. 100 mio. tons, der ofte købes af de største importmarkeder, Egypten og Algeriet, samt en række andre afrikanske lande.
Nu er udskibningen og samhandlen lukket ned, med enorme prisstigninger til følge. Hvad skal de afrikanske lande nu stille op? Lave en handel med Rusland om ”billigt” korn og risikere at blive fordømt af vesten, med sanktioner til følge? Eller forsøge at skaffe penge til korn og mad i vesten?
Kun det lille smørhul stemte imod
I EU vil man droppe den planlagte brakordning. Næsten alle lande stemte for at droppe brakken på grund af den nuværende situation, dog stemte to lande blankt, mens Danmark var ene om at stemme imod.
Tænk sig en signalværdi: Danmark går enegang med ønsket om at braklægge yderligere 4 % produktionsjord, samtidig med at vi risikerer en fødevarekrise, der kan udvikle sig til en humanitær flygtningekrise.
Vi lever i et land, der har korn, mælk, kød og grøntsager af højeste internationale kvalitet og med en effektivitet, så miljøpåvirkningen er mindst mulig.
Gødningsfabrikker er lukket ned, da energi er for dyrt, så den produktion, der er nu på verdensplan, kommer ikke i 2023. Dvs. at vi på verdensplan ikke har det udbytte, vi plejer i det kommende år.
Mange tons korn og et vigtigt signal
Hvis vi byttede efterafgrøderne ud med almindelig hvede på de danske marker, kunne Danmark alene producere ca. 400.000 tons mere korn allerede i 2023. Det redder ikke verden, men ville dog kunne mærkes i den del af verden, som bruger mere end 11 % af deres indkomst på fødevarer.
Uanset hvor mange procent vores bidrag flytter, vil det samtidig sende et signal om, at vi bakker solidarisk op i krisesituationen, og det med verdens bedste fødevarer.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan se avisens hjemmesideversion via linket HER).
