Topembedsmand kendt fra minksagen forflyttet til Indonesien

”Det var en uheldig formulering”, sagde Hanne Larsen om aflivningsordre i brev til minkavlere – nu er hun konsulent i Jakarta…

mink-3

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, spillede en central rolle, da den socialdemokratiske regering besluttede, at alle danske mink skulle aflives.

Styrelsen sendte således et brev ud til de danske minkavlere, hvor det fremgik, at også minkavlere udenfor smittezonerne ”skal” aflive deres dyr hurtigst muligt. Det skete på et tidspunkt, hvor styrelsen ellers i lang tid havde vidst, at der ikke var hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne.

”Det var en uheldig formulering”, har Hanne Larsen efterfølgende forklaret som vidne i den granskningskommission, der undersøger minkskandalen.

Nu har hun fået nyt job. Ifølge en pressemeddelelse er Hanne Larsen blevet statskonsulent på den danske ambassade i indonesiske Jakarta. En stilling, som hun ifølge egne oplysninger har haft i tre uger.

Du kan læse mere i Altingets omtale af sagen HER. Noget mindre meddelsom er den officielle pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.