Statsminister sætter Rasmus Prehn på plads

Det handler absolut ikke om dyrevelfærd, når og hvis der igen gives grønt lys for minkproduktion i Danmark, fastslår regeringslederen

christiansborg-i-fuld-figur1000

Det handler også om hensynet til dyrevelfærd, når og hvis et folketingsflertal engang på ny giver tilladelse til at producere mink i Danmark – lød det forleden fra landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Meldingen satte gang i konspirationsteorierne om, at den socialdemokratiske regering – og måske ikke mindst regeringens røde parlamentariske flertal – hele tiden har haft en intention om at nedlægge minkproduktionen i Danmark. Men nu sætter statsminister Mette Frederiksen sin minister på plads:

”Jeg vil gerne gøre det meget klart, at den eneste grund til, at der er et midlertidigt forbud mod minkproduktion, er af hensyn til folkesundhed. Der er ikke andre elementer i det. Så når vi tager stilling på et fornyet grundlag, er det et folkesundhedsspørgsmål og ikke andre aspekter. Bortfalder det sundhedsfaglige, så er vi indstillet på, at der skal være minkproduktion i Danmark igen. Det vil jeg gerne gøre meget klart”, sagde regeringslederen tirsdag fra Folketingets talerstol.

Du kan læse mere i Maskinbladets omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.