Økologiske arealer bliver til konventionel drift

Det er ikke længere attraktivt med økologi, fortæller driftsleder for to godser samt en mælkeproducent på Bornholm

Klaus Åge, økologisk planteavler

Mainstream-medierne fortæller gerne om konventionelle landmænd, som omlægger til økologi.

Men udbud og efterspørgsel skal som bekendt følges ad, og derfor er der skam også trafik, der går den modsatte vej, som det da også fremgår af landbrugspressen.

”Sidst i januar har vi overtaget 240 hektar jord med både let og tung jord i en ny tilforpagtning. Arronderingsmæssigt ligger arealet godt op til vores øvrige marker. Markerne har været drevet økologisk i en længere årrække. Vi kommer dog til at drive jorden videre i konventionel drift. Vi mener ikke, at økologisk planteavl er et sted på nuværende tidspunkt, hvor det er attraktivt for os”, skriver Sebastian Dahl Andersen i en blog på Landbrugsavisens hjemmeside.

Han er driftsleder hos Agro-Alliancen, der er et samarbejde mellem godserne Egeskov og Ravnholt.

Du kan læse hele bloggen fra Landbrugsavisens hjemmeside HER.

Også en økologisk mælkeproducent på Bornholm har netop annonceret, at han omlægger sin produktion. Det er alt for dyrt at være økolog, lyder meldingen. Hvis du abonnerer på mediet, kan du læse hele omtalen hos AgriWatch via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.