Nu er dyrevelfærd pludselig afgørende for beslutningen om fremtidig minkavl

Der lyder nye toner fra den ansvarlige minister forud for Folketingets forhandlinger om en eventuel forlængelse af forbud

mink-3

”Det er vigtigt for mig at pointere, at det ikke har været regeringens mål at lukke erhvervet permanent. Beslutningen om at lukke erhvervet ned sidste år blev udelukkende truffet ud fra folkesundheden”.

Sådan lød det i november fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) på et samråd i Folketinget.

Nu lyder der imidlertid nye toner fra ministeren forud for en politisk diskussion om, hvorvidt forbuddet mod minkavl i Danmark skal forlænges. Som det fremgår af artiklen HER, afventer man i første omgang en opdateret risikovurdering for den humane sundhed fra Statens Serum Institut – men der er åbenbart også andre hensyn i spil, hvilket kun kan sætte fut i teorierne om, at venstrefløjen på Christiansborg hele vejen igennem har haft en agenda om at nedlægge minkerhvervet i Danmark:

”Når risikovurderingen foreligger, vil jeg indlede politiske drøftelser med Folketingets partier om, hvorvidt der skal åbnes for minkproduktion i Danmark igen, og hvordan det i så fald vil foregå. I denne drøftelse vil hensyn til dyrevelfærd også kunne indgå”, skriver Rasmus Prehn således i et skriftligt svar til Folketinget.

Hvis du abonnerer på Altinget, kan du læse mere i omtalen HER. Landbrugsavisens podcast behandler ligeledes emnet HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top