Af Lene Christensen, Tappernøje
I Sjællandske den 11. februar prøver miljøministeren at samle sympati for naturnationalparker ved bekymret at give udtryk for, at modstanderne ikke forstår, eller hvad værre er, ikke vil acceptere, at vi står midt i en naturkrise.
Men miljøministeren tager fejl.
Vi ved godt, at den globalt stigende befolkningstilvækst presser naturen, og vi ved, at ministeren ved, at vi ved det.
Men ministeren smyger som sædvanligt udenom og nægter at tale om det egentlige problem, nemlig modstanden mod rewilding og udsætning af tusindvis af husdyr bag kilometervis af hegn. Det vil ministeren ikke tale om. Måske fordi der ingen evidens findes for, at rewilding giver mere biodiversitet, eller måske fordi der, når talen falder på rewilding som en naturforbedrende løsning, hersker meget stor uenighed blandt forskere og fagfolk – bortset fra i den lille kreds, der rådgiver ministeren.
Dyrevelfærd er en saga blot
I stedet for at lytte til en befolkning, der som udgangspunkt takkede stort ja til mere natur, har miljøministeren, ud fra sin egen utilslørede uvidenhed om emnet, valgt at præsentere et for naturen uetisk og ødelæggende projekt uden faktuel evidens, et projekt udelukkende baseret på en snæver gruppes ”hypoteser” og et projekt med en allerede defineret og fastlåst konklusion.
Borgere i hele landet har udtrykt forargelse over eksperimentet med rewilding, men miljøministeren har valgt ikke at lytte til protesterne. Tværtimod!
Enhver kritik af dyrevelfærden bliver fejet af banen på arrogant vis og affærdiget med en påstand om naturfornægtelse. Men igen tager miljøministeren fejl. Modstanden bunder alene i den enøjede og uanstændige løsning, hun og en lille gruppe fanatiske biologer ser som den eneste, og som hun er i gang med at presse ned over hovedet på en efterhånden meget, meget vred befolkning.
Loven tillader dyremishandling
Og på trods af miljøministerens forvisninger om dyrevelfærd, har ministeren fået vedtaget en særlov L-229, der stiller husdyrene på statens arealer i naturnationalparkerne langt ringere end husdyrene udenfor.
L-229 tillader, at dyrene kun tilses jævnligt og på flokniveau, og ikke dagligt og på individniveau, som Dyrevelfærdsloven kræver, hvilket fremadrettet betyder, at hvis et dyr lider, er det ikke længere en overtrædelse af loven, hvis man ikke ser det. Denne særlov er kommet til, fordi erfaringen viser, at Naturstyrelsen ikke selv magter at behandle sine dyr efter gældende dyrevelfærdslov.
Virkeligheden overgår fantasien
At dyrene vil lide, er ikke en udokumenteret påstand. Igennem det seneste halve år har vi dagligt set, og dokumenteret, helårsgræssende dyr sulte og dø på statslige, kommunale og private naturarealer, i en grad der overstiger enhver fantasi.
For mens miljøministeren stadig kæmper med at overbevise befolkningen om nødvendigheden af statslig vanrøgt, har Fødevareministeriet for længst ført planerne ud i livet, og her har man i årevis arbejdet med rewilding under dække af helårsgræsning uden tilskudsfodring.
En omkostningseffektiv driftsform perfekt tilpasset de statslige, kommunale og fondsejede naturarealer, der for alvor kan gå ombord i det store tag-selv-bord af EU’s naturstøttekroner – og jo mindre dyrene får at æde, jo større er støtten. Velbekomme!
Heldigvis er indhegnede naturnationalparker med rewilding ikke en realitet endnu, men i naturplejen med helårsgræsning har vi fået en forsmag på, hvad der venter, og Naturstyrelsen har for længst taget førertrøjen i vanrøgt af vores husdyr.
(Indlægget har også været bragt i en kortere version som læserbrev i dagbladet Sjællandske. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
For os vil det være slut med at handle og benytte ting hvor man går ind for naturnationalparker. Håber alle modstandere vil det samme. Vi melder os ud af jægerforbunds bla.vil ikke betale en krone til deres løn.
Naturplejen i Danmark er under den siddende regering blevet til statsgaranteret, statsfinansieret og statsstøttet dyremishandling under forvaltningsmetoden helårsgræsning uden fodring. Alene betegnelsen er totalt misvisende. Græsset gror ikke i Danmark fra oktober til maj, så helårsgræsning er synonymt med udsultning i vinterhalvåret
Det er så utroligt vigtigt at modstanden mod denne form for “naturpleje” bliver stoppet…det er simpelthen uetisk.
At heste og kvæg kan deltage i afgræsning også på naturarealer er der ingen tvivl om, men det skal foregå under ordnede forhold, og dyrevelfærdsloven skal efterleves, hvilket betyder at der skal være vand, der skal være tørt leje og der skal i særdeleshed være mad, og hvis disse krav ikke er opfyldt skal der ikke gå dyr på arealerne.
Forestiller mig personalet, ansat af naturstyrelsen må være knald godt lønnet 🤔 for med risiko for.
1 ) At risikere offentlig at blive udskammet som dyremishandler,
2 ) Trods egen stor faglig viden, at være tvunget til at handle, både etisk og moraelsk forkert.
Skam dig Lea Wermelin at udsætte sine medarbejder for dette. 😊
Det er noget af det mest skammelige der foregår i naturparker føj siger jeg bare ,når man tænker på hvilken bøder en svineavler får hvis en gris har en lille rift på kroppen og så er dette svineri i naturparker helt lovlige i skulle skamme jer der syntes at det er helt ok .
Det er ødelæggelse af borgernes statsejede skove, vi bliver udskammet og tvinges til at færdes blandt kvæg og heste, med en fuldstændig unødig risiko. Mange vil stoppe med at bruge skovene til sport og hundeluftning. Vi har få skovarealer i Danmark, vi redder ikke klodes biodiversitet ved at indhegne skovene og misbruge tamdyr som skovarbejdere. Den dyremishandling kan ingen med respekt og kendskab til dyr acceptere. Gad vide hvilke EU-tilskud, der gør dette attraktivt???
Super godt skriv. Det er så usmageligt hvor døv, Lea Wermelin er, når det kommer til noget der bare minder om kritiske spørgsmål. På Wermelins officielle side bliver man, sådan helt demokratisk blokeret, skulle man formaste sig til at stille et spørgsmål hun ikke bryder sig om, eller OH VE! skriver at man ikke er enig, selvom man benytter sig af god tone. Det er forkasteligt!
Sådan en omgang pladder. Typisk for bæredygtigt landbrug. Den forening har aldrig haft hverken dyrevelfærd, natur eller biodiversitet som mærkesag.