Minkkommission er alligevel ikke færdig med afhøringer

Både den 30. marts og den 1. april vil der blive foretaget genafhøringer ved Retten på Frederiksberg, oplyser kommissionen

mink-1

Det er åbenbart ikke helt så nemt at komme til bunds i sagen om den socialdemokratiske regerings ulovlige ordre om at aflive samtlige mink i Danmark.

I hvert fald oplyser granskningskommissionen – også kaldet minkkommissionen – på sin hjemmeside, at afhøringerne alligevel ikke som først annonceret er færdige, men at der vil blive foretaget genafhøringer både den 30. marts og den 1. april ved Retten på Frederiksberg. Hvem der skal afhøres, offentliggøres senest den 23. marts.

Kommissionen ventes at konkludere på sagen engang til juni. Indtil videre er ikke færre end 74 vidner blevet afhørt over 32 dage, hvilket skete i perioden fra den 7. oktober til den 28. januar.

Du kan læse mere i Altingets omtale HER. Også den systemkritiske hjemmeside Indblik beskriver nyheden HER. Kommissionens egen og ret kortfattede meddelelse finder du på hjemmesiden HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.