Landets øverste embedsmand kritiseres for manglende lovhjemmel

Statsministeriets departementschef burde have spurgt ind til hjemlen, da regeringen besluttede at aflive samtlige mink i Danmark

folketinget-trappen

Barbara Bertelsen – som er departementschef i Statsministeriet – burde have spurgt ind til, om der var hjemmel til den socialdemokratiske regerings beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark tilbage i november 2020.

Det fortæller Finansministeriets tidligere departementschef Anders Eldrup i en ny portrætbog.

”Det er i sidste ende departementschefens opgave at spørge og dermed sikre, at der er hjemmel til at foretage de ting, regeringen ønsker. Normalt ville ansvaret ligge hos departementschefen i det pågældende ressortministerium, men sagen blev håndteret i Statsministeriet, og derfor blev det mere uklart, hvor ansvaret lå”, uddyber Anders Eldrup overfor Politiken.

Du kan læse mere i Politikens dækning HER, ligesom Landbrugsavisen beskæftiger sig med sagen i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top