Ørerne var på stilke, og spørgelysten var stor, da Miljø- og Fødevareudvalget onsdag morgen gik i dialog med Bæredygtigt Landbrug omkring bl.a. klimapolitik.
Det var ikke tilfældigt, at BL’s formand Peter Kiær, næstformand Gustav Garth-Grüner og faglig direktør Jørgen Evald Jensen tog imod Christiansborg-politikerne på Holmegaard Gods. Netop på godset lidt udenfor Næstved har firmaet Carbon Space – på Bæredygtigt Landbrugs foranledning – gennem nogen tid satellit-overvåget CO2-udledningen og -optaget.
”Det er et pædagogisk værktøj til at vise omverdenen betydningen af landbrugets CO2-optag og vigtigheden af, at jord dyrkes”, som Jørgen Evald Jensen formulerede det.
Analysen fra Carbon Space viser således, at marker og afgrøder optager CO2, specielt i forårs- og sommermånederne. Det er som sådan ikke overraskende, men er metoden valid, dokumenterer den også, at eksempelvis udtagning af lavbundsjorde ikke altid giver en positiv klimaeffekt. Bæredygtigt Landbrug vil arbejde sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet for at få verificeret metoden, så man er sikker på, at tallene er helt korrekte. Allerede nu er hovedkonklusionerne dog tydelige:
Vi skal dyrke vores marker – også mange af lavbundsjordene, der ikke skal have lov til at forsumpe. Og reduktionen af lattergasudledningen sker ved velafvandede marker og godt landmandskab i øvrigt, og absolut ikke ved forsumpning.
Jørgen Evald Jensen satte derfor på onsdagens møde spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at politikerne vil udtage så mange hektar produktionsjord, bl.a. de såkaldte lavbundsjorde, og dermed fjerne et stort CO2-optag, der tæller positivt i klimaregnskabet.
”Heldigvis er man da ikke nået at komme i gang med udtagningsprojektet – her hvor vi står midt i en gigantisk fødevarekrise”, understregede han.
På onsdagens møde dokumenterede Jørgen Evald Jensen ligeledes, hvordan den påståede klimagevinst ofte er væk på ganske kort tid, når arealer sættes under vand. Og hvordan der absolut ikke nødvendigvis kommer flere plantearter og mere natur ud af forsumpning. BL’s faglige direktør kom også ind på, hvordan danske landmænd kan gøre mere for at reducere udledningen af lattergas, ligesom han gentog budskabet om, at efterafgrøderne faktisk er til skade for miljøet.
Inden Jørgen Evald Jensens oplæg havde Christian Danneskiold Lassen – som ejer og driver Holmegaard Gods sammen med godserne Juellinge og Tryggevælde – fortalt dagens besøgende om den lokale bedrift, der indbefatter flere end 1.800 hektar jord.
”Det er vigtigt, at vi baserer landbrugets miljø- og klimatiltag på størst mulig videnskabelig og faglig substans, ikke på drømmerier – også når det gælder en CO2-afgift”, lød budskabet bl.a. fra godsejeren.
Formand Peter Kiær fortalte desuden om Bæredygtigt Landbrugs opståen og de aktuelle sager, foreningen arbejder med.
Hvad politikerne spurgte om og kommenterede på undervejs ved onsdagens seance, må ikke refereres – da de folkevalgte på sådanne studieture ønsker en fortrolig dialog i en fri tone uden at blive citeret. Så meget kan vi dog godt afsløre, at udvalgets formand René Christensen (DF) efter mødet fastslog, at der for ham at se havde været tale om ”meget spændende inspiration serveret på en måde, så selv vi politikere kan forstå det”.
Besøget hos Bæredygtigt Landbrugs folk på Holmegaard Gods onsdag morgen var en del af en længere studietur for Miljø- og Fødevareudvalget, der både tirsdag og onsdag lærte nyt om især forskellige former for miljøregulering. Turen bød således på visitter hos eksempelvis Havbrug Musholm A/S og Frejlev Renseanlæg, ligesom politikerne blev klogere på naturstier, Nationalt Center for Lokale Fødevarer, havvindmøller i Jammerland Bugt samt helårsgræsning ved Møns Klint.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
