Håb om opgør med tåbelige regler

Fødevareminister Rasmus Prehn tror på ”en god løsning”, lyder det om nye retningslinjer vedrørende antibiotika

peter-kiærs-smågrise

”Det er fortsat mit håb, at vi kan finde en god løsning!”

Sådan skriver fødevareminister Rasmus Prehn (S) ifølge Landbrugsavisen i et svar til folketingsmedlem Lise Bech – som var landbrugsordfører for Dansk Folkeparti, da hun stillede spørgsmålet, men siden er blevet løsgænger.

Anledningen er de – også på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside – meget omtalte og kritiserede nye EU-regler, der bl.a. betyder, at dyrlæger ikke længere må afkorte behandlingen med antibiotika, selv om de veterinærfagligt finder det forsvarligt. Dermed bliver det vanskeligt at mindske antibiotikaforbruget i dansk landbrug, hvor man ellers har et i international sammenhæng meget lavt forbrug.

Ifølge Landbrugsavisens omtale har Rasmus Prehn desuden oplyst, at han har taget kontakt til Fødevarestyrelsen for at arbejde for, at veterinærforordningen ændres på en måde, så det igen bliver muligt at afkorte behandlingen i veterinærfagligt velbegrundede tilfælde. Som det også er fremgået af tidligere omtaler af sagen, er det således ikke i Bruxelles, det egentlige problem eksisterer – men tilsyneladende i måden, de danske myndigheder implementerer EU-politikken.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtaler HER og HER.

Fødevareminister Rasmus Prehn har i øvrigt meldt sin ankomst til Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i Horsens i næste uge – dét møde kan du læse mere om HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.