Grøn tænketank: Beløn intensivt landbrug

Vi skal producere mere med mindre, lyder det fra Concito, der heller ikke er bleg for at tale positivt om pesticider

halmhøst-2

De færreste forbinder såkaldt grønne tænketanke med landbrugs-venlighed. Men det er værd at lytte til, hvad tænketanken Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord sagde på et møde i netværket Farmvision forleden.

”Der er en tendens til, at folk tror, at jo mere ineffektiv og gammeldags en produktion er, jo bedre en fødevare produceres der. Det skal vi væk fra. Vi skal have bæredygtig intensivering og producere mere med mindre. Vi går ind for pesticider, og det tør vi godt sige højt. Vi har heller ikke noget problem med, at dansk husdyrproduktion måtte forblive den samme som i dag, hvis den vel at mærke omstilles, så klimapåvirkningen bliver meget mindre end i dag”, sagde Tavs Nyord, som er både fritidslandmand og agronom med en ph.d.-grad i emissioner fra husdyrproduktion.

Ifølge Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside, der refererer fra Tavs Nyords indlæg på mødet, opfordrede Concito-manden også til, at måtte man indføre en dansk CO2-afgift på landbrugsproduktionen, uden at andre lande gør det samme, da skal man tage ansvar for den lækageeffekt, dette kan medføre, da det kan lede til en øget produktion i mindre klimavenlige lande.

Du kan se hele artiklen på Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top