Generalforsamling: Læs hele formandens beretning her

Peter Kiær kom ind på mange emner, da han på Bygholm Landbrugsskole aflagde beretning for foreningsåret 2021-2022

GF - Peter Kiær på Bygholm 1 2022

Landsforeningen for  

Bæredygtigt Landbrug 

 

Generalforsamling 

Bygholm Landbrugsskole 

16. marts 2022

 

Beretning 

for året 2021-2022 

 

Formand Peter Kiær 


Generalforsamlingsdagen i dag er foreningen Bæredygtigt Landbrugs dag. 
 

En dag med fokus på fællesskab, beretning, regnskab, debat og spændende oplæg. 

 

Men også en dag i en meget alvorlig situation. Der er krig i Europa – mange menneskeliv går tabt, mennesker mister deres bolig, skole, arbejdsplads og deres by. Der er store materielle ødelæggelser, infrastruktur går tabt. Dyr lider, og afgrøder går tabt. Det er en forfærdelig situation. Vi tænker på de mange ukrainere, der arbejder – og igennem årene har arbejdet for – dansk landbrug. Jeg er glad for og stolt af, at så mange landbrugsfamilier har hjulpet i denne situation – det skal vi blive ved med – så længe behovet er der.  

Lad os sammen stå op og synge ”En lærke letted” – Danmarks befrielsessang for Ukraine i håbet om, at også Ukraine må blive frit. 

Sangen ligger på bordene og står her på skærmen. 

 

Forsanger – vil du synge for?  

 

Tak.  

 

Nu til beretningen. Det er den 12. i rækken for Bæredygtigt Landbrug – Den første for mig.  

Min beretning vil tage sig af det overordnede og det politiske – senere på dagen vil vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen, fagmedarbejder Jens Lund Pedersen og vores chefjurist Nikolaj Schulz uddybe. 

Beretningsåret har bragt mange sejre til Bæredygtigt Landbrug. Det glæder vi os over – jeg vil i denne beretning også fokusere på de store udfordringer, landbruget står overfor.  

 

Beretningsåret 2021 – 2022 har for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug været domineret af 3 forhold 

Landbrugsaftalen  

Hvor vi har arbejdet hårdt for at påvirke tingene i den rigtige retning. Den aftale handler primært om grøn omstilling, klima og miljø. 

Klimadebatten  

Er et kapitel for sig – vi har fået et gennembrud omkring målinger af CO2-udledning og en større forståelse for, at landbrugets metanudledning er kortlivet og cirkulær. 

Minkskandalen  

Den indebar en ulovlig regeringsbeslutning og har uoverskuelige konsekvenser – ikke bare for minkerhvervet, men også for vores tillid til staten. 

 

Landbrugsaftalen har totalt domineret vores arbejdsår. 

Mandag den 4. oktober indgik alle de væsentlige partier i Folketinget en Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. –  

Det er den, vi kender som Landbrugsaftalen. 

Det er vigtigt for landbruget, at aftalen blev så bredt funderet –  

Det er vigtigt, at de blå partier fik sat afgørende fingeraftryk.  

Det er vigtigt, at Bæredygtigt Landbrug havde så intens og faglig dialog med partierne op til aftalens indgåelse – specielt med blå blok. 

Det krævede hårdt og intensivt arbejde – både fra kontoret og fra bestyrelsen – men det var det hele værd. 

Landbrugsaftalen er en rammeaftale, hvor der stadig mangler mange elementer – og meget faglighed. 

Aftalen, der indeholder mange muligheder og mange trusler, vil Bæredygtigt Landbrug fortsat bruge meget energi på.  

En af de største udfordringer er de fastsatte bindende mål.  

På både vandmiljøområdet og på klimaområdet er målene urealistiske og helt umulige at nå. 

Det er her, vi vil bruge vores krudt fremadrettet. 

 

Der er dog også positive elementer i aftalen. 

Først og vigtigt: Der kommer en second opinion på vandmiljøområdet – også på grundlaget for vandplanerne og dermed på de forhadte efterafgrøder – og det bliver med et fagligt ophæng i Finansministeriet, det er også vigtigt. Det er ikke en garanti for, at vandplanerne bliver ændret, men muligheden er der, og det er nok den eneste mulighed, vi får for det. 

Der bliver ikke anvist bestemte teknologier eller virkemidler. Det vil sige, at der er en teknologi-neutral tilgang til indsatserne. 

Der skal evalueres – eller genbesøges, som det hedder – hen ad vejen. Her er der mulighed for at justere virkemidlerne. 

Kvælstofindsatsen skal i videst muligt omfang leveres ved frivillighed. 

Der skal satses på kollektive virkemidler i vandmiljøområdet, og der kommer flere penge til kollektive virkemidler. 

Der afsættes 34 mio. kr. til udviklingsinitiativer for marine virkemidler. 

Den kollektive indsats kan fratrækkes den målrettede indsats. 

Udtagning af landbrugsjord på op til 100.000 hektar kan ændres – dette vil sige at de 100.000 hektar ikke står fast.  

Der er fokus på udledning af spildevand. Det skal vi holde politikerne og specielt miljøministeren fast på.  

Der afsættes nye forskningspenge. 

 

Og så er der udfordringerne: 

Der er al for meget ønsketænkning og al for lidt faglig substans i aftalen. 

Der tales stadig om, at vi skal have kvælstofreduktion for at leve op til EU’s vandrammedirektiv – men det er jo ikke kvælstofreduktion, EU kræver. EU taler om at opnå en god økologisk tilstand. Ensidigt fokus på kvælstof er et misfoster.  

Der lægges op til et fuldstændigt urealistisk mål for kvælstofudledningen på 38.300 tons. Det vil betyde en braklægning af store dele af dansk landbrug.  

Der arbejdes stadig med et helt urealistisk stort krav om efterafgrøder. Det giver hverken produktionsmæssigt, klimamæssigt eller miljømæssigt nogen mening.  

Aftalepartierne mener, at en fordobling af det økologiske areal er vejen til både CO2-reduktion og mindre kvælstof-udledning. Det mener vi ikke er rigtigt – økologisk produktion udleder mere pr. produceret enhed end det vidensoptimerede, konventionelle landbrug. Samtidig med at økologien producerer mindre pr. hektar. 

Økologiens udvikling skal være markedsdrevet – ikke statsdrevet med forskruede argumenter. 

 

Dansk landbrug skal have gode rammevilkår til at producere føde, foder, råvarer og energi. 

Dansk landbrug skal have gode rammevilkår til at producere bæredygtigt – til gavn for klima, miljø og natur. 

Dansk landbrug skal have rammevilkår, der stiller os lige i forhold til andre landmænd.  

Vi skal ikke reducere vores produktion. 

Vi skal ikke udtage 100.000 hektar jord. 

Vi skal udvikle produktionen. 

 

Det er hovedbudskabet til politikerne. 

 

Vi havde og har fortsat tæt kontakt til specielt de blå partier – og fokuserer på at give en faglig præcis vurdering af de forskellige udspil og at komme med faglige input til politikerne. 

Sådanne faglige indspark kan de folkevalgte bruge, og den tilgang – som jo ikke er ny for Bæredygtigt Landbrug – gav også gode resultater i forhandlingerne om Landbrugsaftalen. 

Det tætte samarbejde med en stor gruppe politikere, der er opstået i hele denne lange proces, bygger vi videre på nu. 

 

Vandmiljøet er i fokus også i de fortsatte politiske forhandlinger. 

Vandrammedirektivet taler om god økologisk tilstand og har fokus på flere presfaktorer. 

De danske politikere har kun fokus på kvælstof. 

Vores budskab er klart: 

Et fortsat ensidigt fokus på kvælstof vil ikke ændre noget. 

Flere restriktioner på dyrkningsfladen hjælper ikke.   

 

Det vanvittigt store areal med efterafgrøder, vi allerede er pålagt, hjælper hverken miljøet eller klimaet.  

Efterafgrøder hindrer produktion. 

Afskaf dem. 

 

Kollektive virkemidler som f.eks. minivådområder og marine virkemidler, der kan rense op i fjordene, er vejen frem for en holdbar indsats –  

sammen med øget styr på spildevand.  

 

Og så skal der måles i vores vandmiljø på den måde, som EU foreskriver – Det vil sige en systematisk måling for alle prioriterede stoffer – så vi ved, hvad der er i vandet, og hvor det kommer fra. 

Mål, mål, mål – Og ikke bare med den DVFI-metode, som vises her på billedet, og som kun giver et øjebliksbillede af smådyrbestanden. 

I de danske fjorde, hvor der er problemer med miljøfremmede stoffer, og hvor der ligger enorme mængder af forurenet bundslam, der f.eks. stammer fra spildevand, anbefaler vi forsegling af forureningen, dvs. capping med rent sand, plantning af ålegræs, stenrev og muslingebrug. 

 

Derfor har vi også fuld opmærksomhed på den Second Opinion, der er på vej som del af Landbrugsaftalen.  

Det er uhyre vigtigt, at de internationale eksperter  

får frie hænder i arbejdet  

og  

er med til at formulere, hvad der skal undersøges  

og  

er med til det konkluderende arbejde. 

 

Ved den sidste internationale evaluering blev mange nuancer gemt og glemt i den danske sammenskrivning, fordi Miljøministeriet blandede sig.   

Det er derfor vigtigt, at det er Finansministeriet, der sidder for bordenden denne gang. Vi håber, at Finansministeriet er med hele vejen og ikke overlader bordenden til Miljøministeriet. Hvis det sker – så kommer der ingen nytænkning. 

 

Og her skal det understreges: 

 

  • Danmark skal helt væk fra det ensidige kvælstoffokus, der har plaget den danske vandmiljø i årtier – og som ikke giver et bedre vandmiljø. Det har internationale forskere påpeget gang på gang. Det nytter ikke at fortsætte med virkemidler, der ikke fungerer. 

 

  • Danmark har udpeget langt flere målsatte områder under vandmiljøplanerne end vore nabolande. Det har ikke gjort noget godt. 

 

  • Der skal fokuseres på flere presfaktorer, blandt andet kystvande, vandstrømning, temperatur, saltindhold og lokale forhold med mere. 

Der er nok at tage fat på, hvis vi skal have et klart billede af forholdene i vores vandmiljø – og forstå, hvad vi kan gøre. Det skal den second opinion med den internationale evaluering hjælpe os med. 

 

Det bindende klimamål for landbruget er på hele 55-65 %, på trods af at den samlede viden ikke kan vise en vej til et så ambitiøst mål. 

Og så må vi spørge: Hvorfor denne fokus på landbruget omkring klima og CO2-udledning? Det er slet ikke nødvendigt. 

Husdyrene – specielt kvæget – er blevet udråbt til nogle farlige klimasyndere. Det har været svært at forstå for enhver landmand.  

Og det er heller ikke fagligt rigtigt. 

Både forskere og FN’s klimapanel begynder nu endeligt at trække i land på klimabeskyldningerne mod landbruget. Og det er fagligt korrekt: Metan, som køerne udleder og som optages igen, er en kortlivet, cirkulær klimagas. 

Planeterne optager CO2 – det er sket igennem hele menneskehedens historie – og er nødvendigt for alt liv på kloden. 

Det er den positive historie, der er landbrugets klimahistorie. 

 

CO2 består af kulstof og ilt, som er vigtige byggesten for planterne.  

Gennem de seneste 60 år er luftens indhold af CO2 steget voldsomt, men det er på grund af udledning fra andre kilder, især afbrænding af kul, olie og gas.  

FN’s klimamål skelner endnu ikke imellem en biologisk cirkulær udledning af CO2, som fremkommer ved alt liv, og som landbrugets udledning er en del af – og så en fossil udledning.  

Olie, kul og gas er de hovedskyldige i den dårlige CO2-udledning, da vi her taler om direkte bidrag til den globale opvarmning –  

Lad mig slå fast: 

Landbrugets udledning af klimagasser er hovedsageligt cirkulær. 

Landbruget kan samtidig opsamle CO2.  

Det er nødvendigt at skelne, både når man tænker i skadelighed – og i afgifter. 

Afgifter er til for at forhindre skadelig udledning – ikke for at hindre liv. Derfor kan man sagtens lægge afgift på udledning fra fossile brændstoffer uden at lægge det på udledning fra biologiske livgivende processer. Sådan arbejder man også i flere andre lande. 

Samtidig skal der fokus på at belønne landbrugets optag af CO2.  

Lad mig understrege: 

Der findes absolut ingen rimelig CO2-afgift på landbruget. 

Landbruget udleder hovedsageligt metan og lattergas. 

Metan er en kortlivet cirkulær klimagas.  

Lattergasudledningerne er meget uforudsigelige og meget lidt dokumenterede. 

Det kan man ikke lægge afgift på. 

Rapporten om afgifter på landbrugets CO2-udledning er udskudt til efteråret – derfor er debatten om disse afgifter højaktuel. Og vi blander os i den så meget som overhovedet muligt – med facts og faglige indspark. 

Vi arbejder hårdt for, at landbruget ikke rammes af konkurrenceforvridende CO2-afgifter – på baggrund af en forældet opfattelse af, hvilken CO2-udledning, der er skadelig. 

Det drejer sig om at fortrænge fossile brændstoffer – det gøres på en god måde ved at lade landbruget producere energi. 

 

Vi landmænd har selvfølgelig også et ansvar for selv at arbejde så energirigtigt og klimaoptimalt som muligt – hvor det giver faglig mening. 

Godt landmandskab er en af vejene til at reducere udledningen af CO2 og lattergas både lokalt og globalt.  

Vi kan selv gøre meget i vores markarbejde hjemme på bedriften, og det er ikke raketvidenskab.  

Hvis vi bare følger godt landmandskab som at holde nogle ugers afstand mellem udbragt husdyrgødning og tildeling af handelsgødning.  

Vi skal undgå tildeling af gødning på de lave arealer i marken, hvor jorden erfaringsmæssigt bliver vandmættet. Så vil det betyde væsentligt mindre lattergas, der som bekendt er 265 gange stærkere end CO2. 

Derudover hjælper det at have veldrænede marker, da ringe vandføring kan medføre større arealer, hvor jorden i perioder bliver vandmættet, og det giver også anledning til lattergasudslip. 

Sørg samtidig for optimal kalkning – for et optimalt reaktionstal reducerer udledning af lattergas.  

 

Altså – sagt enkelt: Godt landmandskab er også godt for klimaet.  

 

Bæredygtigt Landbrug arbejder målrettet på dette område – vi er således med i et nyt projekt kaldet ”Zero Emission Network”, hvor firmaer, organisationer og universiteter er repræsenteret. Det forventer vi os meget af – her skal der fokus på, hvad vi selv kan gøre for at reducere CO2 yderligere. 

 

Carbon Space er et firma, der kan visualisere CO2-udledninger. 

I det seneste års tid har vi i Bæredygtigt Landbrug arbejdet intenst sammen med dem for at få visualiseret afgrødernes CO2-optag, så de restriktioner, der måtte komme, hviler på et faktuelt vidensgrundlag.  

 

Vi har indgået en aftale med firmaet Carbon Space, der har undersøgt CO2-udledningen mange steder og nu på vores foranledning også på landbrug og specielt på et konkret landbrug – nemlig Holmegård Gods på Sjælland.  

Ud fra de foreløbige resultater kan vi som ventet bekræfte, at landmandens marker optager enorme mængder CO2 i vækstsæsonen.  

Men også, at både byerne og generel menneskelig aktivitet udleder endnu større mængder CO2.  

Det, der nok overrasker os mest i disse undersøgelser, er, at de analyserede humusjorde – også kaldet lavbundsjorde – faktisk ser ud til at have et større CO2-optag end forventet. Og det er jo modsat af det, som mange har hævdet, nemlig at lavbundsjord har en stor udledning. 

Der er ikke noget af det, vi ser ved hjælp af satellitmålinger, som tyder på, at det generelt vil gavne klimaet at tage så mange humusjorde ud af drift, som anført i Landbrugsaftalen. 

Og det er jo en stor ting at kunne dokumentere det.  

Vi vil i fremtiden kunne bruge målingerne til både at påvise vores udledning og vores optag – og dermed kan vi dokumentere, hvor en CO2-indsats er mest givtig – og det er ikke i landbruget. 

 

Næste fase i projektet er at få kvalitetssikret metoden helt. 

Det er utroligt spændende, vi forventer os meget – men det tager tid.  

 

Planteværn eller pesticider er en tilbagevendende udfordring for os. 

Vi har ikke mange rosende ord til overs for den pesticidaftale, politikerne indgik tidligere på året omkring vores planteværnsmidler. 

De danske planteværnsmidler er i forvejen underlagt verdens strengeste pesticidlovgivning.  

Vi landmænd arbejder efter devisen: Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. 

Der er ikke lukket en eneste boring i Danmark i mere end 20 år ved lovligt brug af pesticider på dyrkningsfladen – mens vi gang på gang hører om kræftfremkaldende og ikke nedbrydelige stoffer som f.eks. PFOS – der kommer ud i vores vandmiljø.  

Man burde i langt højere grad rette opmærksomheden på punktkilder – i stedet for hele tiden at lægge landbrugsdriften til last.  

Og så lovgiver man i øvrigt også mod Glyphosat. Her går politikerne direkte imod både klimaet og biodiversiteten ved at mistænkeliggøre verdens mest skånsomme og effektive ukrudtsmiddel, som forskere – senest i en 11.000 sider lang EU-rapport – for længst har frikendt for skadevirkninger. Der findes ingen alternativer, der er mere miljø- eller klimarigtige. 

Et samlet behandlingsindeks på kun 1,43, som det kræves, er helt urealistisk lavt. 

Det kan man kalde lovgivning uden faglighed. Samtidig lægger man flere afgifter på de lovlige og godkendte planteværnsmidler, der i forvejen er underlagt verdens strengeste pesticidlovgivning. 

Vi finder slet ingen pesticider over grænseværdien i vores drikkevand og dermed ikke noget, der er sundhedsskadeligt – og det er drikkevandet i forbrugernes haner, EU’s direktiver er rettet imod. 

Glædeligvis kan vi drikke vandet i Danmark. Det skal vi blive ved med. Det rene vand findes stadig og vil fortsat findes under landmandens marker. 

 

Vi skal have styr på vandmiljøet i øvrigt. 

Derfor ønsker Bæredygtigt Landbrug, at der bliver målt meget mere i vores vandmiljø – for alle prioriterede stoffer således at vi kan se  

hvad der findes,  

hvor det findes,  

og hvor det kommer fra.  

PFOS-skandalen var jo aldrig blevet så stor, hvis man havde haft et måleprogram, der kunne påvise de miljøfremmede stoffer – og som det kræves af EU. 

Det har vi ofte påpeget overfor politikere og embedsværket – vi bliver efterhånden hørt, og vi gentager til stadighed: Mål nu for alle prioriterede stoffer. Mål ikke bare for landbrugets stoffer – men for alle prioriterede stoffer – find ud af, hvor de kommer fra, og tag hånd om det hele. Plankeværksmaling f.eks. – altså et biocid – skal behandles på samme måde som landbrugets pesticider. Det er jo samme aktivstof – DMS – og det er hovedsageligt fund fra maling, man gør i dag, når man finder DMS. 

 

Og så til spildevand. 

Efter Bæredygtigt Landbrugs store gennembrud omkring spildevand forrige år har debatten ingen ende ville tage – og nu begynder vi at se de første spæde resultater af indsatsen. Den har også været stor – både med dokumentation og debatindlæg.  

Vi har oplevet flere groteske svar, når der er påpeget uregistrerede overløb og manglende indberetninger.  

I Aalborg lød svaret, at man arbejder skam på det og er i mål – senest år 2065. Er det et acceptabelt svar? 

Skanderborg Kommune og Forsyning svarer med at sige, at nu skal der også ansættes flere i administrationen – for udledningerne skal lovliggøres, og det vil tage mindst fire år endnu uden ekstra mandskab på kommunen!  

Sig mig, var det ikke bedre at stoppe udledningerne af forurenet spildevand til naturen end at arbejde på lovliggørelse?  

 

Samtidig puttes der med vandselskabernes tal. De tal, der findes, er baseret på skøn og der angives en usikkerhed på mellem 150-200 procent.  

Det er en skandale, at der ikke er mere styr på vandselskabernes udledninger. 

Det er en skandale, at vandselskaberne stadig kun betaler afgift på det rensede spildevand og ikke på det urensede og på overløb. 

Det er en skandale, at kommunerne for eksempel kan slippe afsted med at angive tal, som er lavere end standardværdierne uden dokumentationskrav.  

Det er en skandale, at udledningstal fra overløb er skønnede.  

Det er en moralsk skandale, at man lader spildevand, både dårligt renset og urenset, løbe ud i vores natur og i vores vandløb.

Miljøminister Lea Wermelin har for længst lovet, at der skulle komme styr på tallenes tilstand. Det er ikke sket, og det er simpelthen katastrofalt. 

Vandplanerne vil jo aldrig komme til at give mening, hvis man ikke ved, hvilke problemer man slås med. Ingen indgreb er jo saglige, når man ikke ved, hvad problemet er.  

Kære regering: Få nu fokus rettet mod spildevand.  

 

Der er nok at tale om, når vi skal på skovtur med miljøminister Lea Wermelin – en tur vi vandt i Danmarksindsamlingen ved at byde på ministeren. Hun gik for noget under den pris, der var vores max. – og nu forbereder vi os til at få 1½ times ministertid – det skal foregå i min skov – så mon ikke vi møder en mark eller to undervejs. 

 

BNBO-områder – eller boringsnære beskyttelsesområder 

har Bæredygtigt Landbrug efterhånden arbejdet med i mange år. 

Vi advarer fortsat imod at indgå aftaler om BNBO-områder.  

Hvorfor skal vi undlade at bruge godkendte midler, der anvendes lovligt i marken? 

Samtidig halter EU-lovgrundlaget for erstatningsudbetalingen. Det er nemlig ulovlig statsstøtte at udbetale erstatninger uden gyldig grund.  

Det kan ende, ligesom det gjorde med randzonerne, hvor daværende miljøminister Mette Gjerskov bedyrede, at alle ville få erstatning. Her flere år efter er der stadig ikke udbetalt erstatninger til dem, der tillidsfuldt fulgte den socialdemokratiske minister og lovgivningen.  

Vi kan glæde os over, at bl.a. Veddum Vandværk i Mariager Fjord Kommune har fået medhold til IKKE at lave BNBO-områder. Det var en stor sejr for vandværket, for landmanden og for Bæredygtigt Landbrug, der hjalp med de faglige argumenter. 

 

Stigende vandmængder i vandløbene, stigende grundvand og stigende nedbør udgør tilsammen et problem, som myndighederne og mange såkaldte naturvenner vil have løst ved forsinkelsesbassiner, vandparkeringspladser, vandbassiner og oversvømmelsesarealer.  

Altså forhold, der fører til forsumpning og vandophobning. 

Det vil kun give større problemer. 

Løsningen er: Få det vand væk.  

Et vandløb skal kunne føre vandet væk og ud i havet. Ikke forsumpe store landbrugsarealer eller sommerhusområder og samtidig ødelægge miljøet. 

Forskellen i vandpolitikken mellem Danmark og Tyskland ses tydeligt på billedet bag mig. 

Mange steder i Danmark er vandløb slammet til og kan ikke aftage de mængder vand, der er behov for. Det har vi bl.a. erfaret i Nørreå, Åkjær Å, i Værebro Å og på Nordfyn. Alle disse steder er vandet nu væk takket være en effektiv oprensning – det er det, der skal til. 

Det er succeshistorier – som vi glæder os over – og som skal efterfølges af mange, mange flere. 

 

Også EU arbejder på en grøn reform – en ny CAP-reform, der skal gælde fra 2023. CAP står for Common Agricultural Policy. Med den nye reform følger flere ændringer til måden, vi søger EU-støtten på, ligesom vi får nye krav.  

En af de største ændringer er, at betalingsrettighederne afskaffes fra næste år. Når de afskaffes efter 2022, forventes det, at der indføres en basisstøtte på ca. 1900 kr. pr. hektar, som falder til 1750 kr. pr. hektar.  

Derudover betyder CAP-reformen 

  • Alle de afkoblede præmier afskaffes, hvilket giver en reduktion i den direkte støtte på ca. 25 %.  
  • Kvægbrugerne kompenseres dog lidt igennem forskellige former for præmier.    
  • Den kobles med en række miljøtiltag kaldet GLM-krav og Eco-schemes Det er nogle nye ”grønne tilvalgsordninger” der benævnes “bioordninger” og definerede grønne tiltag, hvorigennem den enkelte landmand kan søge tilskud. Danmark vil af administrative årsager kun indføre få af disse tiltag. Det har vi selvfølgelig protesteret imod.   

 

Populært sagt skal landbruget på den måde selv betale for landbrugets grønne EU-omstilling.  

Vi følger udviklingen – og specielt den danske implementering, som skal forbedres. Danskerne skal ikke have dårligere forhold end andre landmænd i EU. 

 

Nu til det juridiske.   

Juraafdelingen har arbejdet med en lang række retssager, hjulpet medlemmer med deres sager og skrevet mange høringssvar og kommenteret mange love fra Christiansborg. 

 

Vores store gødnings- og vandplanssag kører fortsat. Vi skal ikke til EU – men fortsætter i det danske retssystem. Her har vi fået et vigtigt gennembrud, idet Vestre Landsret har anerkendt, at der i Danmark mangler et systematisk program til måling af prioriterede stoffer i vandmiljøet. Danmark måler kun i 4 % af de målsatte vandløb. EU kræver et systematisk og ganske omfattende måleprogram for alle målsatte vandløb. 

Det giver Landsretten os nu ret i. 

 

Bæredygtigt landbrug har været med til at vinde en digesag, der har principiel betydning og kan betyde, at mange landmænd ikke behøver reetablere diger, der aldrig har eksisteret. Det er et meget stort gennembrud for retssikkerheden på området. 

 

Stiig Markager blev jo som bekendt frikendt for injurier i sagen, vi havde anlagt imod ham – MEN det blev samtidig slået fast, at Markager har udtalt sig som offentligt ansat forsker, ikke som privatperson, som universitetet påstod. Markager er således underlagt offentligt retlige regler– Det har vi udnyttet i det videre forløb, hvor vi påviser, at Markager i sine påstande om en stor stigning af udledning fra landbruget til vandmiljøet tager udgangspunkt i år 2010, et år, som Novana-forskerne, der står for de officielle tal, siger er fejlbehæftet. Dermed bliver Markagers tal og påstande også fejlbehæftede og utroværdige. 

 

Både Jørgen Evald Jensen og Nikolaj Schulz er involveret i flere ministerielle grupper, bl.a. Blåt Fremtidsforum. 

Jørgen Evald er med i en teknikergruppe, der bl.a. arbejder med de indberetninger, vi alle skal lave til det offentlige. 

En ting er, at vi landmænd ikke selv kan indberette tingene– fordi det er for indviklet. 

Men systemerne virker slet ikke, de er uhensigtsmæssigt opbyggede – de går ned gang på gang, og registreringer forsvinder. 

Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi har protesteret mod det store IT-tyranni, gang på gang. Derfor frygter vi også for den ansøgningsrunde, der er i gang i øjeblikket. 

Systemerne må og skal laves om. De må og skal fungere. 

Bureaukrati-vanviddet må snart stoppe: 

Vi foreslår, at for hver gang man laver en ny regel, skal man nedlægge en anden. Ellers er det skruen uden ende. 

Det har Canada gjort med held, vi bør tage ved lære af dem. 

  

Vi har igennem året fortsat haft fuld fokus på minkskandalen – billedet her viser den store demonstration i København, hvor vi var med i planlægningen. 

For Bæredygtigt Landbrug er det ikke kun en sag om minkudryddelse. Det er et spørgsmål om mennesker, demokrati og tilliden til retsstaten. Det er et spørgsmål om at stå sammen mod overmagten, som vi landmænd gjorde ved de store demonstrationer, og som blå blok har gjort i optrævlingen af hele denne historie. 

Målet for de første store demonstrationer var, at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission, der skulle undersøge, hvem der skal stilles til ansvar for de ulovlige handlinger. Vi fik vores vilje, og der blev rent faktisk nedsat en granskningskommission. 

 

Afhøringerne har afsløret meget om arbejdsgangen i regeringen. Det har bestemt ikke været kønt, det der er kommet frem. Vigtigt er det at få fastslået, at også embedsværket og ministre skal forklare sig, så snart der er tvivl om grundlaget for politiske beslutninger. 

Nu afventer vi dommen – den kommer engang til sommer.  

Vi venter også på, at hovedparten af de store erstatninger kommer til udbetaling.  

Det danske offentlige system arbejder alt, alt for langsomt – også her – samtidig med der også i denne sag er taget alt, alt for lidt hensyn til faglige høringer, til at lytte på erhvervet, til at lytte til forskerne på området og til at give tid til velovervejede beslutninger. 

 

Andre steder møder vi lignende udfordringer. Tilliden til den statslige forvaltning kan efterhånden ligge et lille sted. 

Naturnationalparker er en anden beslutning – taget hen over lokalbefolkningens hoveder og med tilsidesættelse af lovgivningen og almindelig sund fornuft. 

Hvorfor skal vores natur hegnes ind, hvorfor skal statens dyr ikke ind under dyreværnsloven, hvorfor skal de ikke tilses dagligt og have tilstrækkeligt foder? Hvorfor skal naturen gnaves ned til under rødderne – det er et fatamorgana – der ikke vil tilgodese hverken biodiversiteten, naturen eller almindelige menneskers mulighed for at færdes i naturen. Derfor er Bæredygtigt Landbrug imod – og takker alle medlemmer og andre aktive, der bravt har kæmpet og stadig kæmper imod disse indelukkede områder. 

 

Tak til vore samarbejdspartnere i Danske Svineproducenter, Mælkeproducenterne, i Grundvandsforeningen og Agerskovgruppen. 

Vi har hver især og sammen kæmpet for dansk landbrug. 

 

Også tak til Landbrug & Fødevarer. Vi arbejdede tæt sammen under landbrugsforhandlingerne – selvom vi ikke altid har de samme holdninger, er vi nu heldigvis enige om at stå sammen der, hvor vi kan. 

Når et samlet landbrug kæmper sammen på faglighedens grundlag, når vi længst. 

Bæredygtigt Landbrug bevæger sig ikke ud i politiske forhandlinger – vi skal ikke tælle til 90 – vi skal fremføre de landbrugsfaglige standpunkter til glæde for det fremtidsparate, klimavenlige, miljørigtige, producerende danske landbrug.  

Og vi samarbejder med alle, der vil trække på samme faglige hammel. 

 

Bæredygtigt Landbrug har et veldrevet kontor med dygtige medarbejdere.  

Vores juridiske afdeling ledes af Nikolaj Schulz, sammen med juristerne Oskar Verdoner Møller og Mia-Maja Pallesen arbejder de med retssager og juridisk hjælp til erhvervet og enkeltmedlemmer – bl.a. om vandløb, som I kan se i den omdelte pjece.  

Kommunikationsafdelingen under ledelse af Christian Ingemann Nielsen har også deres at se til med læserbreve, pressemeddelelser og andre relevante informationer, der bliver kommunikeret ud til jer medlemmer – og resten af Danmark. Dette gør Christian Ingemann i samarbejde med Jens Sillesen og Anne-Marie Glistrup. 

Brit Sørensen er Bæredygtigt Landbrugs stemme, det er oftest hende, I taler med, når I ringer ind på kontoret.  

Den faglige afdeling ledes af Jørgen Evald Jensen med Jens Lund Pedersen, Poul Vejby-Sørensen og Morten Nielsen som medarbejdere. Det faglige er helt centralt i Bæredygtigt Landbrugs arbejde. 

Morten Nielsen og Oskar Møller er nye medarbejdere på kontoret i Fredericia. De er nu også med til at kæmpe juridisk og fagligt for, at dansk landbrug skal have bedre vilkår i fremtiden.  

En meget stor tak skal også lyde til vores afgående direktør Hans Aarestrup. Efter 6 år har du valgt at søge nye græsgange. Du fik sat skik på vores forening og regnskab i en svær tid. Du har arbejdet særdeles engageret med den planteverden, der er vores. Du har en meget stor del af æren for vores gode kontakter på Christiansborg og mange andre steder. Du skal nu tilbage til griseverdenen, hvor du har været tidligere. Jeg og bestyrelsen ønsker dig alt godt i fremtiden. 

I overgangsperioden, indtil vi har fundet en ny direktør, fungerer kontoret stadig effektivt på grund af selvstændige medarbejdere og en ledelse bestående af Jens Lund Pedersen og Jørgen Evald Jensen.  

En kæmpe tak skal her lyde til alle jer ansatte i foreningen, for det fantastiske arbejde, I udfører for Bæredygtigt Landbrug. – Jeg vil bede de ansatte om at rejse sig, så vi kan give dem en stor hånd.  

 

Vi har i årets løb undersøgt medlemmernes holdning til vores forening. Undersøgelsen viste en meget stor opbakning til foreningen – resultatet gjorde os enormt glade, meget stolte og lidt ydmyge. Tak for en kæmpe opbakning til den frække dreng i landbrugsklassen. Tak for, at I bakker op om den skarpe faglige linje, der er Bæredygtigt Landbrugs. Vi fortsætter – en sådan opbakning giver virkelig mod på det fortsatte arbejde – mod til fortsat at påpege de urimeligheder og uretfærdigheder, landmanden og landbrugserhvervet er udsat for. 

 

Mange, mange tak til jer medlemmer for stor opbakning, for indspil, for med- og modspil – uden jer ingen forening.  

I årets løb har vi afholdt nogle on-line-møder. Vi har fundet ud af, at de fungerer godt til korte orienteringer, så det vil vi fortsætte med – men nu heldigvis igen suppleret med fysiske medlemsmøder – hvor vi kan komme med dybere orienteringer, hvor der er bedre mulighed for spørgsmål, og så kan vi også få vores mere uformelle samtaler. Vi begyndte i Vissenbjerg – og fortsætter til sommermøderne. Datoerne kan I se her bag mig. 

Også en stor tak til bestyrelsen. Det har været spændende, udfordrende, hårdt og dejligt her i mit første år som formand – tak til jer for både med- og modspil. Gode bestyrelsesdebatter er væsentlige i en levende forening. Jeg skal love for, at også på det punkt er vores forening sprællevende. 

En stor tak til Flemming Fuglede for din indsats i bestyrelsen. Du har jo annonceret, at du ikke genopstiller. 

Flemming, du har været en fantastisk formand for foreningen i 10 år, du har været med til at opnå mange fantastiske og gode resultater. Vi vil hylde dig senere på dagen. 

 

Og nu skal vi kigge fremad: 

Som altid er gødning i centrum – og der er også andre opgaver nok: landbrugsaftalen, CAP-reform, klimaet, afgifter, pesticider, BNBO, mink, naturnationalparker, vandplaner, målinger og vandløb kommer til at fylde rigtigt meget det næste år.  

Vi skal fortsat kæmpe for et stort, bæredygtigt, producerende og ansvarligt landbrugserhverv, der producerer til både danskerne og verdens befolkning.  

Det er faktisk ikke så lille en opgave – specielt ikke med den seneste udvikling. 

Krigen i Europa har vendt op og ned på mange ting – også for vores erhverv. 

Lige nu tordner fødevarepriserne i vejret. Energipriserne er mangedoblede, og der er mangel på komponenter til alle grene af virksomhedernes produktion.  

Den verdensomspændende energi- og forsyningskrise – der forstærkes af krigen – kan få meget alvorlige konsekvenser, og det kan ende med en flygtningekrise langt værre end den, vi så i 2015. 

Det er allerede begyndt. 

Gødningsproduktionen er truet af energikrisen. Yara har lukket fabrikker og halverer gødningsproduktionen i Europa. 

Det kan udvikle sig til en fødevarekrise. 

At kunne få de varer, vi kan ønske os – til en kendt pris – er ikke længere en selvfølge. 

Adgang til fødevarer kan blive begrænset. 

Verden er forandret med lynets hast. 

Der skal tages nye beslutninger, også om fødevareproduktionen. 

Efterafgrøderne skal erstattes af højeffektive vinterafgrøder. 

EU’s planer om at fjerne 4 % af dyrkningsarealet må stoppes. Samtidig skal krav om at tage jord ud af produktion til braklægning, vådlægning og andre formål ophøre – og de massive restriktioner, der allerede er pålagt dyrkningsjorden, rulles tilbage. NU. Det er nu, vi skal så. 

Arealerne skal anvendes til fødevareproduktion til en verden, der ser ind i en fremtid med fødevaremangel. 

Vi repræsenterer kornkammeret i Europa – vi har pligt til at producere. Vi skal undgå en humanitær krise. 

Danske landmænd producerer klima- og miljøvenligt – Det vil vi blive ved med – Det er et stort ansvar, politikerne påtager sig – hvis de forhindrer dansk og europæisk landbrug i at producere fødevarer, som verden har brug for. 

Det er alvor – det må også gå op for politikerne. 

Bæredygtigt Landbrug vil gøre vores til, at vi ikke havner i en fødevarekrise – vi står med nogle af verdens dygtigste landmænd i et lille land, der klimamæssigt egner sig rigtig godt til landbrug. Danmark ligger i et klimamæssigt smørhul for fødevareproduktion. Vi har en pligt til at producere.  

Den ret og den pligt vil vi kæmpe for at udnytte bedst muligt. 

Bæredygtigt Landbrug er handlingsparate og giver ikke op. 

Danmark er et fødevareproducerende land – også i fremtiden. 

Vi ved, I er med os.  

Tak for, at I bakker så godt op. 

 

Tak for ordet. 

Jeg glæder mig til debatten. 

(Foto: Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.