Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Det har sin pris, hvis landbruget pålægges en høj, ensartet CO2-afgift, men det vil ikke få afgørende betydning for dansk økonomi, fastslår vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, igen-igen i Jyllands-Posten mandag den 21.2.
Og han har jo helt ret.
Det vil jo ikke betyde noget for beskæftigelsen, hvor vismanden har sit fokus. For de personer, det drejer sig om, kan jo bare få beskæftigelse i eksempelvis servicesektoren på restauranter og caféer, der ikke udleder megen CO2.
Er det virkelig visionen?
14.500 personer vil, efter vismandens beregninger, miste deres job frem mod 2030, og allerhårdest vil det gå ud over malkekvægsbønder og svineproducenter i kommuner som Tønder, Vesthimmerland og Ringkøbing-Skjern. Alt i alt vil en fjerdedel af jobbene i landbruget forsvinde. Ikke noget problem, der er andre arbejdspladser, siger vismanden. Igen ja.
Det er også rigtigt, at hele danmarkshistorien er befolket af omstillingsparate mænd og kvinder, der må flytte sig og omskoles – intet problem.
Vi flytter bare befolkningen østpå og efterlader Vestdanmark til ulve og vilde naturnationalparker. Det er da en vision.
Er det den vision af Danmark, vi vil leve i i fremtiden?
Jeg må indrømme, at for mit vedkommende er svaret nej. Jeg drømmer om fremtids grønne og gule marker, der producerer fødevarer til danskerne og til eksport. Jeg drømmer stadig om et helt land, der er befolket fra øst til vest. Og en befolkning, der kan ernære sig også ved håndens arbejde og også som selvstændige jordbrugere.
Vi er jo foregangsmænd
Og så er det, jeg tænker, om fremtiden er at lægge afgifter på det liv, som leves, og som landbrugets cirkulære CO2-udledning er en del af.
Er det fremtiden i en usikker verden, hvor vi har set de første tegn på en fødevarekrise, at lægge fatale hindringer i vejen for den mest klima- og miljøvenlige fødevareproduktion i verden? Danskerne plejer da ellers at være stolte af at være foregangsmænd.
Og ja, landbrugets andel af BNP (bruttonationalproduktet) er faldende. Også her har Hansen ret. Og de forhenværende landmænd, der nu serverer kaffe – bidrager jo ligegodt til BNP.
Men hvad med de varer, vi skal give i bytte for stadig at kunne købe kaffe i udlandet – kan vi tilbyde at servere kaffe for dem, der sælger?
Afgiftsvejen fører os kun i én retning…
En navnkundig fagforeningsboss sagde engang, at vi har sejret ad helvede til. Det er overvejelsen værd, om den ensidige afgiftsvej vil føre os samme sted hen.
(Indlægget har ligeledes været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineversion via linket HER).
