Mere innovation i landbruget skal belønnes

Landmændene bør tilgodeses med en lavere afgift for at implementere miljø- og sundhedsfremmende initiativer, lyder det fra pesticidbranchen

marksprøjte-nat-foto-hardi.dk

Den nye pesticidaftale indgået på Christiansborg får nu også nogle ord med på vejen af Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for de danske pesticidimportører og -producenter.

”Den nye aftale tilgodeser vigtige initiativer, og i branchen er vi klar til at bistå med nye teknologier, der gør anvendelsen af vores produkter endnu mere målrettet til gavn for både landmanden og miljøet. Danske landmænd er langt med eksempelvis præcisionsjordbrug og indførelse af IPM-principper, og vi vil gerne bidrage til, at de kan nå endnu længere. Det er en af grundene til, at vi i regi af vores europæiske brancheforening har indgået forpligtelser om bæredygtighed for at bidrage til målsætningerne i Jord-til-bord-strategien. Det indebærer bl.a., at branchen vil investere 75 mia. kr. i innovation indenfor præcisionslandbrug og digitale løsninger samt 30 mia. kr. inden for udvikling af biologiske plantebeskyttelsesmidler inden 2030”, siger Robert Racz, direktør hos BASF og bestyrelsesformand hos Dansk Planteværn.

Han mener, at landbruget i fremtiden bør blive tilgodeset med en lavere afgift for at implementere miljø- og sundhedsfremmende initiativer.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside i artiklen HER.

Bæredygtigt Landbrugs reaktion på den nye pesticidhandlingsplan kan du blive klogere på via torsdagens pressemeddelelse HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top