Forsker: Danmarks kvægbestand øger ikke klimabelastningen

Man bør skelne mellem metan og CO2, skriver lektor Bo Holm Jacobsen, Aarhus Universitet i Weekendavisen

køer-på-mark-tina

I et indlæg i Weekendavisen skriver Bo Holm Jacobsen, lektor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, at “hvis det årlige metanudslip fra danske køer har været det samme gennem de seneste 50 år, så har disse køer givet den globale temperatur et fast løft, som ikke er blevet større siden cirka 1990”.

Her kan vi tilføje, at kvægbestanden i Danmark er halveret på 40 år fra 3,0 mio. køer til 1,5 mio.

Forskeren mener, at det er vigtigt at skelne mellem den belastning, der kommer CO₂-udslip og metan:

“CO₂ har ophobet sig støt og roligt i atmosfæren gennem generationer, og selv hvis vi i 2050 får slukket for alle CO₂-udslip i verden, vil opvarmningen fra CO₂ blive hængende uændret i århundreder og derefter dale langsomt over årtusinder. CO₂ er en meget tung dansepartner.

Metan er helt anderledes. Den varmer meget, når den er i atmosfæren, men metan nedbrydes gradvist i løbet af cirka 5-15 år. Det betyder, i modsætning til CO₂, at vores metan i atmosfæren ikke er gamle synder fra generationers fossilfest, men derimod i højere grad konsekvensen af det nuværende samfunds udslip gennem de seneste 5-15 år”.

Bo Holm Jacobsens konklusion er klar:

Betyder det så, at Danmarks kvægbestand ikke øger Danmarks bidrag til klimabelastningen? Jeg fejer lige et par mindre detaljer under gulvtæppet og svarer »stort set ja«.

Har du abonnement på Weekendavisen, kan du læse hele indlægget HER

Skulle du ikke have abonnement på Weekendavisen, men på Effektivt Landbrug, så giver chefredaktør Jacob Lund-Larsen sine refleksioner på indlægget til kende HER

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top