Danskerne er pesticidforskrækkede

Grundvand og drikkevandsforsyning er ikke mere forurenet end tidligere – og da slet ikke af landbrugsmidler, forklarer professor emeritus

marksprøjte-foto-hardi.dk

Af Jens Carl Streibig, professor emeritus, Gentofte

Første vers i Michael Falchs sang ”I et land uden høje bjerge / Hvor det både regner og sner” har meget at gøre med den løbende pesticiddebat.

Vi har meget få klipper til forskel fra andre lande i EU. Derfor kan vi også bore efter drikkevand i hele Danmark.

Michael Falch har også ramt hovedet på sømmet med den anden strofe ”Hvor det både regner og sner”; vi har et stort overskud af nedbør, som mange lande i EU misunder os. Traditionelt renser vi kun nødtørftigt grundvandet, før det pumpes ud som drikkevand. I andre lande med bjerge og højtliggende grundvand kræver det ofte en gennemgribende kemisk/mekanisk rensning, før vandet sendes ud til forbrugerne. I mange EU-lande er der ikke nedbør nok, så man drikker overfladevand og bliver nødt til at opbygge reservoirer og dermed gennemgribende kemisk rensning.

Er vi virkelig så naive?

Vi har imidlertid i vor grænseløse naivitet troet, at knap seks millioner danskere kan forbruge industri- og husholdningskemikalier, biocider, medicin og pesticider uden at efterlade spor i miljøet. Der er vedholdende krav om, at der nu skal handling og penge op af lommen for at redde grund- og drikkevand og naturen. I medierne kan vi høre, at 70 % af vores drikkevand vil blive forurenet med pesticider over den mindste koncentration, vi kan måle (0,01 mikrogram/L). Hvad sker der mon med de pesticidrester, der ligger under den mindste koncentration, vi kan måle – bliver de bare glemt?

Jeg vil vove den påstand, at 100 % af grund- og drikkevand er forurenet af os selv med varierende antal menneskelige kemikalier. Molekylerne finder selv vej ned til grundvandet gennem de fantastiske danske ler- og sandjorde. Det gælder al kemi, som vi bruger. ”Lev med det!” – for det er umuligt at undgå. Al menneskelig aktivitet vil kunne findes i grundvandet. Derfor er det meningsløst at bruge begrebet ”fundprocent”, der benyttes i rapporter om pesticider i grund- og drikkevand. Det er det samme som at sælge elastikker i metermål.

Danskerne har opbygget en helt speciel nultolerance over for pesticider og deres nedbrydningsrester i grund- og drikkevand. Som det eneste land i EU må der ikke forekomme pesticider i grund- og drikkevand overhovedet. Og per definition har pesticidforurening kun noget at gøre med landbrug.

DMS findes især i byerne

I Danmark er det mest almindelige pesticid et nedbrydningsprodukt fra et biocid, DMS. For få år siden blev det brugt i maling og som træimprægneringsmiddel til at bekæmpe skadelige svampe på træværk, så det løber stadig ned i grundvandet fra rigtig mange plankeværker. Fundet af DMS i drikkevandsboringer er ifølge forsknings- og rådgivningsinstitutionen GEUS ”den værste forurening af grundvandet med et pesticidstof, vi har set indtil nu”. Ordet pesticidstof antyder, at det drejer sig om landbrug; et pesticid blev også brugt lidt i jordbær for mange år siden, men nu findes DMS især i byerne og specielt i Storkøbenhavn.

Nummer to på listen er en pesticidrest desphenyl-chloridazon (DPC). DPC kommer fra et pesticid, som har været anvendt i landbruget, men det blev forbudt for mange år siden.

Den tredjemest forekommende pesticidrest er BAM, der stammer fra to pesticider, som blev forbudt for 25 år siden. Fund af BAM er fra pesticider brugt på fortove, veje, industrigrunde for at bekæmpe ukrudt, og for det ikke skal være løgn direkte på arealer, hvor der indvindes drikkevand. Doseringerne var kæmpestore og formodentlig udstrøet med let hånd. BAM er et sejlivet nedbrydningsprodukt og vil derfor være til stede i drikkevandsboringer mange årtier ud i fremtiden. Pesticiderne blev stort set ikke brugt på landbrugsarealer, da det slår alle planter ihjel gennem flere år. Som et kuriosum kan det nævnes, at man i andre EU-lande normalt ikke analyserer for BAM, fordi i EU betragtes det som en ikke-skadelig pesticidrest.

Gamle, ikke nyere stoffer

EU godkender pesticider og biocider for at sikre, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø, herunder forurening af grund- og drikkevand. Grænseværdi for et enkelt pesticid er på 0,1 mikrogram pesticid/L drikkevand. Det har intet at gøre med sundhed og miljø, men signalerer et markant forsigtighedsprincip. Med andre ord: Hvis drikkevand har koncentrationer af pesticider under EU’s grænseværdi, bliver det af EU karakteriseret som ”sundt og rent” drikkevand. I EU ved man godt, at al menneskelig aktivitet (forurening) vil være alle steder, så derfor vil drikkevand fri for menneskelig kemi være en umulighed.

De pesticider, man bruger i dag, vil dog ikke være at finde i samme mængder som de gamle pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Tidligere havde man ikke krav til, at pesticider ikke måtte findes i grundvandet i større mængder. Moderforbindelserne til DMS, BAM og DPC blev alle godkendt i 1960’erne. Derfor vil vi finde disse gamle stoffer i mange år frem, men ikke de nye, der bruges i dag. Man kræver, at pesticidet eller dets nedbrydningsprodukter har en halveringstid på maksimalt 180 dage.

På grund af ændringerne i EU-godkendelseskrav til pesticider gennem de seneste 30 år er det umuligt at sammenligne tallene over år, fordi i dag er der helt andre pesticider, end vi havde for 30 år siden.

Når man leder, finder man…

Det samme gør sig gældende for GEUS’ årlige status for grundvandsovervågning. I de senere år er der målt flere pesticidrester i drikkevandsboringerne. Betyder det, at den generelle pesticidforurening stiger i vores drikkevand? Nej, grundvand og drikkevandsforsyning er ikke mere forurenet end tidligere. Flere pesticidfund skyldes udelukkende, at man leder efter flere forskellige pesticid- og biocidrester. Derfor er det umuligt at sammenligne tallene over år.

”Byen med det giftige vand” er en serie på DR-tv om Nordfyns Vandværk, hvor pesticidrester (DCP) af et forbudt landbrugspesticid var målt til at være 40 gange så højt, som det er tilladt i Danmark. Det er fundet i varierende mængder og en del steder i koncentrationer, der ikke kan skyldes regelret brug i afgrøder. Det antyder klart, at det kommer fra punktkilder, dvs. gamle lossepladser eller nedgravninger. I gamle dage var det lovligt at grave ubrugte pesticider ned for at komme af med sine kemikalier fra både industri og landbrug.

Frygtskabelsen er blevet en hel industri

Institutioner, interesseorganisationer og lobbyvirksomheder har virkelig forstået at indgyde danskerne sprøjtegiftangst.

En tidligere medarbejder fra GEUS, nu ansat som ”grundvandsekspert” i lobbyvirksomheden Danmarks Naturfredningsforening, udtalte på DR-tv den 13. januar, at vi har meget værre drikkevandsforurening med pesticider end i andre EU-lande.

Det tror da pokker, at det kunne se sådan ud. I Danmark tæller man pesticidrester med, som man ikke gør i andre EU-lande, fordi de rester betragtes som uskadelige for sundhed og miljø. For eksempel måler man slet ikke BAM i mange EU-lande. Man kan altså ikke sammenligne os og udlandet, fordi synet på pesticidrester er meget mere restriktivt i Danmark end i de andre EU-lande.

Journalister finder de ”rette” vinklinger, politikerne viser handlekraft, og institutioner samt interesse- og lobbyorganisationer øjner muligheder for at få bevillinger til endnu flere tiltag på pesticidområdet, hvilket kan omskrives til: Pengene i kisten klinger, når sprøjtegiftangsten ud af fjernsynet springer.

(Indlægget har også været bragt som kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan – hvis du abonnerer på mediet – se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

1 kommentar til “Danskerne er pesticidforskrækkede”

  1. Tak til bestyrelsesmedlem i AGROLAB A/S Jens Carl Streibig, professor emeritus Gentofte for at indvie os hans dystre logik og verdenssyn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.