Danske landmænd har færre planteværnsmidler – men er dygtige til at anvende dem

Spis trygt frugt og grønt fra danske supermarkeder – konstaterer Dansk Planteværn efter offentliggørelsen af den årlige pesticidrapport

æble-til-hjemmeside

Som omtalt på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside onsdag – dén artikel kan du læse HER – kan de danske forbrugere stadig stole på, at deres mad ikke indeholder ulovlige pesticidrester. Og der er vel at mærke færre sprøjterester i danske end i de udenlandske fødevarer.

Nu kommenterer Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for de danske pesticidimportører og -producenter, på den netop offentliggjorte, årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Dansk Planteværns direktør Tanja Andersen siger:

”Rapporten viser, at fødevarer i danske supermarkeder er af høj kvalitet og med meget få overskridelser. Danske landmænd har færre planteværnsmidler til rådighed end landmænd i bare Tyskland og Sverige, og de er dygtige til at anvende de midler, der findes i Danmark, med omtanke”.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top