Christiansborgkonference: Flere faktorer skal inddrages i vandplanerne

Konferencen ”Vandplaner på værksted” på Christiansborg i fredags viste, at de kommende vandplaner har to meget væsentlige udfordringer: målsætningen og vejen til målet

køervand_560x224

De danske vandplaner og den danske debat om vandmiljøet har ensidigt fokuseret på kvælstof, som problemet for vandmiljøet. Dette er en alt for snæver tilgang, slog danske og internationale eksperter fast på konferencen ”Vandplaner på værksted”, der blev arrangeret af L&F.

Samtidig er den tilstand, der skal opnås ifølge de nyeste planer særdeles problematisk at definere, fordi den refererer til, at man samtidig skal nå tilstanden for to forskellige tidspunkter. Tilstanden for ålegræs skal beregnes ud fra situationen i år 1900, mens tilstanden for klorofyl ud fra en modelberegnet urørt tilstand. Altså en jæger-stenaldertilstand, hvor der ikke engang var landbrug.

År 1900 er ganske godt belyst. Her var endog en næsten lige så stor kvælstofudledning som i dag, mens stenaldertilstanden derimod er problematisk at dokumentere. Det er også særdeles problematisk, både juridisk og videnskabeligt, at man skal opnå to tidsepokers miljøtilstand samtidig. Det slog chefkonsulent Flemming Gertz, SEGES fast i konferencens første indlæg. Han understregede tillige, at det er væsentligt at arbejde med en lang række presfaktorer blandt andet omkring årstidsvariation. Her understregede han nødvendigheden af mere udbyggede modeller, end man i øjeblikket benytter i de danske vandplaner.

Mere af det samme dur ikke

Anden taler var professor João Ferreira, New University of Lisbon, som er tilknyttet Longline Environment (www.longline.co.uk), hvor videnskabsfolk, ingeniører og entreprenører arbejder for at løse verdens alvorlige udfordringer gennem teknologi. Professor Ferreira talte om manglende sammenhænge mellem indsatser og ønskede miljøeffekter i danske vandplaner.

Han understregede, at miljøet er dynamisk, men man lovgiver altid ud fra gennemsnittet. Derfor får man aldrig et retvisende billede. Samtidig er det utopi at tro, at man kan føre en naturtilstand tilbage til et tidligere stadie. Det skyldes, at der er så mange faktorer, der er ændret i de mellemliggende år, for eksempel bare temperaturen. Man opnår altså ikke noget ved at få kvælstofniveauet ført tilbage, når mange andre faktorer jo er ændret. Professoren understregede derfor, at der er en lang række presfaktorer, man skal fokusere på for at opfylde vandrammedirektivets krav.

Professor João Ferreira påviste, at der ikke er sket ændringer i vandets sigtedybde i fjordene siden 1980’erne og kun en begrænset forbedring i de åbne farvande til trods for 40 års indsats. Dette vil ikke ændre sig, når man fortsætter med den samme medicin, hvor man udelukkende fokuserer på kvælstof.

Nabolandene arbejder anderledes

En ny analyse af forholdene i vores nabolande, udarbejdet af COWI, på foranledning af L&F, viser da også, at vore nabolande går helt anderledes værks og arbejder med flere presfaktorer blandt andet trafik og industri og har færre højt målsatte områder.

Slesvig-Holsten, der som de øvrige tyske delstater, har ansvaret for egen miljøpolitik, og Holland bruger henholdsvis år 1880 og 1930 som målestok for, hvad et helt rent vandmiljø er. Altså kun et årstal hver. Der er ikke en sammenblanding som i Danmark.

Konferencens indlæg lægger stærkt op til de emner, som den Second Opinion, der ifølge Landbrugsaftalen nu skal igangsættes omkring de danske vandplaner.

Debatten på konferencen var faglig stærk. En række medlemmer af Bæredygtigt Landbrug deltog således blandt andet Peter Rosendal fra salen og Knud Jeppesen elektronisk.

Stor ros til L&F for at afholde konferencen. De internationale indlægsholdere anskueliggjorde, at det er vigtigt for den kommende Second Opinion, at de udenlandske eksperter er med fra start til slut. Også i den vigtige fase III, hvor resultaterne skal sammenskrives, skal de deltage. Der må ikke ske en forvanskning af resultatet, som det var tilfældet i den forrige internationale evaluering. Sammenskrivningen skal som minimum i høring dels hos eksperterne, så de kan vurdere vægtningen af argumenterne, dels hos interessenterne, så eventuelle fejl og mangler kan rettes inden endelig offentliggørelse.

Bæredygtigt Landbrug følger den Second Opinion hele vejen.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top