Medlem af Bæredygtigt Landbrug, landmand Harald Astrup Tranberg Madsen, er netop blevet frifundet i en digesag ved Vestre Landsret. Han var først blevet dømt ved byretten i Herning – men landsretten tilsidesatte myndighedernes vurdering af det påståede dige.
”Det her er det lys i mørket af ubehagelige og uretfærdige digesager, som vi tålmodigt har ventet på”, fortæller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.
”Jeg har på baggrund af dommen netop sendt en skrivelse til kulturministeren, hvor jeg opfordrer til, at Slots- og Kulturstyrelsen bør gennemgå de mange digesager, hvor beviserne alene bygger på gamle kortværk og anvendelse af højdemodellerne uden et tilstrækkeligt fagligt grundlag. Mange sager bør nu arkiveres lodret”, tilføjer chefjuristen.
Klart grundlag for frifindelse
Harald Astrup Tranberg Madsen repræsenterer blot én af efterhånden mange danske landbrugsfamilier, som er blevet pålagt at genskabe diger, der aldrig har været der. Det drejer sig om små forhøjninger mellem marker, hvor gamle sagn (og kortværk) angiveligt beretter, at her har der været et dige.
I det store hav af digesager har denne sag ifølge Bæredygtigt Landbrug haft en sådan karakter, at der var grundlag for frifindelse, og man anbefalede således den vestjyske landmand at bruge INTERLEX Advokater i Aarhus.
Sagen er en straffesag, hvor landmanden ifølge anklagen skulle have ødelagt et dige med dimensionerne 90 meters længde, 2,3 meters bredde og en dige-top med en bredde på 1,5 meter i en højde på 0,65 meter. I sagen er der ført mange beviser og vidner, bl.a. et sagkyndigt vidne, landinspektør Henrik Vad Jensen fra Aakjær Landinspektører.
Såkaldte beviser er ikke holdbare
”Jeg er ikke i tvivl om, at landinspektørens tilbundsgående undersøgelser og den sagkyndige vurdering har været helt afgørende for frifindelsen af Harald”, siger Harald Astrup Tranberg Madsens advokat Birgitte Nygaard Christensen, INTERLEX.
Dette understøttes af dommens præmisser, hvor det af ”landsrettens begrundelse og resultat” fremgår:
”[…]Ifølge erklæringen er koter, der udledes fra den landsdækkende højdemodel i beplantede områder, erfaringsmæssigt højere end det faktiske terræn, og det er ikke usædvanligt, at højdemodellens terrænkoter i beplantede områder er 40 til 50 cm højere end de faktiske terrænkoter, der kan konstateres ved terrestrisk opmåling på stedet.[…]”
Eller som advokat Birgitte Nygaard Christensen formulerer det:
”Det var vigtigt at få frem i landsretten, at de højdemodeller, som Slots- og Kulturstyrelsen lægger til grund som utvetydige beviser for digernes eksistens, ikke uden videre kan anvendes.”
Betydning for mange andre sager
Birgitte Nygaard Christensen forklarer, at dommen har betydning for de digesager, hvor myndighederne på baggrund af Geodatastyrelsens kortværk fra 1992 samt højdemodeller konstaterer, at der engang har eksisteret et dige.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
(Ovenstående indlæg er også sendt ud som pressemeddelelse. Du kan læse det omtalte brev til kulturministeren via linket HER, ligesom du HER kan se en – anonymiseret – udgave af Vestre Landsrets dom).
