Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug var i den forløbne uge i Vestre Landsret med gødnings- og vandplansagen.
Sagens tema var, om Bæredygtigt Landbrug kan få lov til at stille spørgsmål til EU-Domstolen om manglende målinger af kemiske stoffer, og om den danske implementering af vandrammedirektivet er i overensstemmelse med SMV-direktivet (direktivet om strategisk miljøvurdering). Advokaten var Gert Lund fra INTERLEX Advokater.
Man kommer ikke uden om, at vandplanerne er kompliceret jura. Og på trods af, at sagen er fokuseret og skåret til, endte vi op med flere end 2.000 siders bilag og godt og vel 700 siders lov- og regelstof i retten.
Danmark lever ikke op til forpligtigelserne
Først og fremmest er det en væsentlig fejl i implementeringen af vandrammedirektivet, at Danmark ikke har foretaget kemiske målinger særligt for de såkaldte ”prioriterede stoffer”. De prioriterede stoffer fremgår af vandrammedirektivet og er velkendte og farlige stoffer såsom bly, kviksølv, cadmium – ja, i alt 45 stoffer. Danmark skal pligtigt måle månedligt for disse stoffer, men det er altså tilsyneladende kun gjort i cirka 2-5 % af alle vandløb. Man kan jo ikke fastlægge målsætninger og indsatser, hvis ikke vi kender den kemiske tilstand. Synspunktet er enkelt og velunderbygget.
Miljøministeriet kunne i landsretten ikke andet end at medgive, at man nok højest kunne komme op på cirka 5-6 % (med lodder og trisser). Det er med andre ord en tilståelsessag. Spørgsmålet (rent juridisk) er, om det er gyldigt at vedtage (fysiske) indsatser, når der aldrig er gennemført en tilstrækkelig overvågning (altså målinger) af de danske vandløb? Det ligger indforstået, at overvågningen skal være på plads, så indsatserne rent faktisk er egnede til at nå målet.
Vandplansagen er dermed ikke kun en kamp om gødningen, men angår også spildevand og miljøfremmede stoffer.
Forskellige fortolkninger
Nogle kan måske huske, at vi for nogle år siden havde vandråd. En rædselsfuld proces. Ikke desto mindre blev resultatet, at cirka 2.000 km vandløb forsvandt ud af vandplanerne, og cirka 1.000 kom ind. Netto udgik altså cirka 1.000 km. Til grund for beslutningen var kriterier om fald, slyngning og bundforhold (samt okker). Allerede dengang påtalte Bæredygtigt Landbrug, at alle vandløb skulle vurderes efter kriterierne – det skete imidlertid ikke.
Bæredygtigt Landbrug påtalte også dengang, at kriterierne burde SMV-miljøvurderes. Det blev afvist. Det er ellers klokkeklart efter EU-Domstolens praksis, at en ”helhed af kriterier”, der angår en plan, men også lovregler og bekendtgørelser, pligtigt skal miljøvurderes i en lang række situationer, herunder indsatser i vandløb. Indtil videre har myndighederne i spørgsmålet, om der skal gennemføres SMV, klaret frisag med den begrundelse, at så længe (de i øvrigt) SMV-pligtige regler eller planer på forhånd kan siges ikke at skade miljøet, skal der ikke gennemføres miljøvurdering.
Bæredygtigt Landbrug er uenig i denne fortolkning, fordi det ikke er sådan, EU-Domstolen fortolker SMV-direktivet. Men selv med denne begrænsede fortolkning kan argumentationen ikke bruges i nærværende sag, fordi der som nævnt ovenfor både kom vandløb ind og ud af vandplanerne. Uanset hvad man mener, er det både godt og skidt for miljøet, og derfor skal vandplanerne SMV-vurderes.
Sagen står stærkt
Gødnings- og vandplansagen er ikke afsluttet, men den står stærkt. De centrale spørgsmål i sagen er nu for det første manglende kemiske målinger og for det andet hele gødningsproblemstillingen. Gødningsdelen var ikke en del af spørgsmålet i denne omgang.
Vi håber på en grundig kendelse fra Vestre landsret, der enten sender os til EU-Domstolen eller tydeliggør, at Vestre Landsret giver Bæredygtigt Landbrug medhold i, at de manglende kemiske målinger er et væsentligt problem i forhold til gyldigheden af de danske vandplaner.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i lørdagens trykte udgave af Effektivt Landbrug).
