Af Torsten Buhl, direktør for FødevareDanmark
Egentlig skulle den ekspertgruppe, som skatteministeren har nedsat til at komme med forslag til en CO2-afgift, have kommet med en rapport inden nytår.
Det skete ikke.
Eksperterne, der er blandt de fremmeste økonomer i Danmark, måtte med beklagelse melde ud, at emnet er alt for kompliceret til, at de kunne nå at udtænke en model i løbet af de ti måneder, som de havde haft til rådighed. De måtte lige have et par måneder mere.
Lette løsninger er som bekendt svære
Forsinkelsen fortæller med al tydelighed, at de lette løsninger kan være meget svære. Det var vel Klimarådet, der var den første institutionelle organisation til at foreslå en sådan afgift, og som samtidig pointerede, at den hverken må belaste konkurrenceevnen eller have en skæv social profil (”vende den tunge nedad”) eller føre til, at produktion flytter ud af landet.
Denne gordiske knude skulle ifølge rådet løses ”i en demokratisk ramme i forbindelse med de kommende klimaforhandlinger”. Og denne demokratiske udfordring er altså så siden havnet i en ekspertgruppe i Skatteministeriet, hvor man foreløbig har bedt om udsættelse.
Mere økologi er ikke logisk
Opgaven med at finde den højeste retfærdighed med en sådan afgift svarer til at skulle finde det samme i et ”klimamærke”. Man har jo allerede noget lignende på for eksempel køleskabe, så det må man også kunne lave til blandt andet fødevarer, lyder logikken.
Men så enkelt er det ikke, for hvordan så med økologisk jordbrug, som regeringen jo vil have mere af? Denne produktionsform kan være god for mange ting – dyrevelfærd, biodiversitet m.m. – men dels duer den ikke uden husdyr – og navnlig køer(!) – og dels er udledningerne pr. produceret enhed formentlig større end ved konventionelt landbrug, fordi udbytterne er mindre og behovet for jordbehandling større. Skal det så have et klimamærke, der modarbejder den ønskede udbredelse?
Udbud og efterspørgsel…
Den slags dilemmaer vil også gælde for en CO2-afgift. Særligt hvad afgiften angår, er problemet også, at den har et element af planøkonomi i sig.
Man vil jo ad denne vej regulere produktionen i en retning, som man opfatter som mere klimavenlig, men da en dansk afgift jo kun kan have virkning i Danmark, og da Danmark i meget vidt omfang eksporterer fødevarer, kan resultatet blive, at den danske fødevareproduktion kommer ud af synk med et verdensmarked, som vi er afhængige af at sælge på.
Derfor har vi satset på animalsk produktion
For kan vi fortsætte med det, hvis vi med en CO2-afgift styrer produktionen i en anden retning end der, hvor efterspørgslen er? Og kan vi imødekomme en efterspørgsel efter en produktion, som en CO2-afgift jo nok vil presse hen i retning af planteriget? Har vi i vores lille land marker nok til at spille en stor rolle på et verdensmarked for disse produkter?
Der er jo unægtelig mange lande, der har meget mere landbrugsjord, end vi har, og det er netop derfor, at vi historisk har satset på den animalske produktion, der ikke fylder nær så meget arealmæssigt.
Man kan selvfølgelig sige, at når vi eksporterer langt det meste af vores animalske produktion, kommer en afgift på det danske marked ikke til at betyde alverden for produktionen. Men så kommer den jo heller ikke til at betyde noget for klimaet.
Gode metoder bør da udbredes
Var det så ikke bedre at sige, at fordi vi i Danmark har et af verdens laveste klimaaftryk pr. produceret enhed i den animalske produktion, bør vi af hensyn til klimaet styrke denne produktion, så vores markedsandel kan blive så stor som muligt, og så i øvrigt udbrede de metoder, der giver de lave aftryk, til så stor en del af verden som muligt?
Det er da en tanke værd – og så kunne man fritage skatteministerens ekspertudvalg for ikke så lidt af et hovedbrud.
(Indlægget har også været bragt som leder i Fødevaremagasinet. FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager samt foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker indenfor fødevareområdet og at arbejde for, at det skal være enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
