Skyldes koncentrationerne af forskellige stoffer i drikkevandet omkring den nordfynske landsby Krogsbølle ”fortidens brug af sprøjtegifte i landbruget” – sådan som det påstås af Danmarks Radio i dokumentarserien ”Byen med det giftige vand”?
Ikke nødvendigvis landbrugets brug, lyder det fra en ekspert. Men ordet fortidens er bestemt ikke helt ved siden af.
”Når man ser på fundet af chloridazon, så kan man godt kalde det fortidens synder. Det blev jo udfaset i 1996 og blev ikke brugt ret meget efter 1985. Da grundvandet i Danmark typisk er mellem 20 og 100 år, giver det problemer i dag”, siger Søren Rygaard Lenschow, som er seniorrådgiver i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, til Effektivt Landbrug.
Eksperten har i årevis hjulpet kunder som regioner, vandforsyningsselskaber, industri og olieselskaber med at løse problemer som følge af forureninger af drikkevandet.
Søren Rygaard Lenschow påpeger også, at der typisk er tale om punktkildeforurening, når man taler om høje koncentrationer, også indenfor desphenyl-chloridazon som i tilfældet med Nordfyns Vandværk.
Du kan læse hele Effektivt Landbrugs artikel om emnet via linket HER.
Bæredygtigt Landbrug har indsendt adskillige klager til Danmarks Radio over tv-dokumentaren om det ”giftige” nordfynske drikkevand, der ikke på noget tidspunkt har været giftigt. Også i offentligheden har BL reageret på udsendelsen, du kan f.eks. se formand Peter Kiærs læserbrev via linket HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
