Hvorfor blåstempler Seges efterafgrøder?

Er landbrugets ”uafhængige forsknings- og udviklingsorganisation” mest til for landbrugserhvervet eller myndighederne – spørger landmand Knud Jeppesen

knud-2

Af landmand Knud Jeppesen, Tørringvej 30, Jelling

Seges og Københavns Universitet har for nylig afviklet webseminar og været refereret i Effektivt Landbrug den 21. december omkring forsøgsresultater med efterafgrøder.

Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, er ikke medarbejdernes arbejde og indsigt i det fremlagte. Det er mere Seges’ holdning til det med efterafgrøder. Det er fint, at man reklamerer med, at ”Seges er en privat, uafhængig non-profit-organisation”. Men når chefkonsulent Leif Knudsen med lethed viser, at landmanden taber 2-3.000 kr. pr ha ved, at vi tvinges til at så vårafgrøder i stedet for vintersæd – og uden at det udtrykkes som et voldsomt problem – ja, så falder min forståelse for denne ”uafhængige forsknings- og udviklingsorganisation” i L&F-regi.

Tåbelig regulering

Hvis man tager de 370 ts ha, hvor der er tvungne ”frivillige” efterafgrøder på og ganger dem med 2.500 kr. pr ha, er det altså tæt på 1 mia. kr., som landbruget straffes med, for tvivlsomt at samle 3.500 tons kvælstof op. Tvivlsomt, når man nærlæser forsøgene, og især når man ser, hvordan tingene foregår i den virkelige verden. Tænk, hvor mange målestationer der kunne opsættes for de penge. Mange har jo ikke kunnet få godkendt minivådområder, fordi der ikke var kvælstof i deres drænvand. Men de skal alligevel så efterafgrøder på disse marker. Tåbeligt.

Også tankevækkende, når man fra kommunernes spildevandssystem nok udleder næsten samme mængde kvælstof fuldstændig gratis uden nogen form for krav, sanktioner og omkostninger til det samme vandmiljø, og tillige med også en 3-4.000 tons iltforbrugende organisk stof (lort). Altså: Kommunerne tjener penge på (måske 1 mia.?) at udlede samme mængde ”urenheder”, som det koster landbruget 1 mia. kr. i tabt indtægt at bremse. Det skriger jo til himlen af uretfærdighed, og vi skal ikke fortsat finde os i denne forskelsbehandling!

Virkelighedens verden

Tilbage til forsøgene, hvor man i eksempel VIKN-forsøgene sammenligner med den ”værste kombination som er vårbyg og sort jord resten af året” (sprøjtet to gange med Roundup). Jamen, det er da sådan, man dyrkede i gamle dage – som landmand ønsker jeg da at holde jorden så grøn og ”livlig” året rundt. Vi sår jo heller ikke efterafgrøder efter vårbyg i virkeligheden, da vi jo skal have sædskifte.

En del forsøg viser, at spildkorn næsten optager samme mængde N som efterafgrøder. Hvorfor kommer det ikke os landmænd til gode, fremfor at det koster en formue at hente den sidste smule N op? Og når spildekorn halverer udvaskningen, skal den vel også medtages som det halve af efterafgrøderne. For der er da altid spildkorn i efterafgrøder.

Tidligt sået rug har i de fleste år optaget samme mængde N som efterafgrøder. Det springes helt over i præsentationen! Hvorfor fremhæves det ikke og godkendes som 1:1 i værktøjskassen?

Der er flere forsøg, der viser dårligere udbytter, når der har været efterafgrøder forud, men jeg trækkes stadig 25 kg N i min gødningsplan – igen et beviseligt tab.

Hvorfor fremhæves kun de positive effekter?

Jeg sidder med en følelse af, at de forsøg, der viser gode effekter af efterafgrøder, fremhæves, og de ”dårligere” resultater udelades. Selv i indledningen til landsforsøgene om efterafgrøder står der: ”På lerjord er effekten mindre, da kun en mindre del af det kvælstof, som efterafgrøden optager, alternativt ville være udvasket”. Så bevis da, at vi ikke behøver dem i stedet for omvendt!

Mærkeligt, at vinterraps bare regnes for noget, der er der i forvejen. Det kan da nemt svinge 20-50.000 ha pr år, og det er anerkendt, at vinterraps suger al næring til sig. Med de priser, der p.t. ses på raps, vil der blive sået en hel del mere, men efterafgrødekrav vil spænde ben for max-areal. Det er så tåbeligt, at hvis man tager tidligt sået hvede ud af planen for at så mere vinterraps – ja, så skal man også så flere efterafgrøder samtidig. Galimatias.

Professor Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet beviser og udtaler jo, ”at vårafgrødernes svaghed er, at de slet ikke kan hente næring under drændybde i forhold til vinterafgrøder”. Hvor genialt er det så lige, at Seges næsten kun laver forsøg med vårbyg? Og man måler kun N-min i 0,75-1,0 meters dybde. En god hvedeplante henter altså næring helt ned til 2,5 meters dybde.

Og meget mærkeligt, at et nyt pilotprojekt omkring biomassemåling slet ikke nævnes.

”Visionen er, at biomassekravet er et samlet krav for alle bedriftens marker, og at der ikke er krav til hverken afgrødetyper eller såtidspunkter og ingen krav om indberetninger af efterafgrøder”. Altså ansvaret tilbage til os landmands egen faglige vurdering af, hvordan jeg bedst holder mine marker grønne og udleder mindst muligt ud fra mit lokale kendskab til jord og klima.

Mon Seges forstår landmændenes frustrationer…

Det er mærkeligt, at jeg skal betale ”afgift” af mine marker for at drive en institution, som laver forsøg med en vinkling over mod noget, som staten bagefter bruger til at forhindre mig i at drive mit landbrug fagligt korrekt med store økonomiske omkostninger. Hvorfor er der ingen opbakning og udtalelser om de problemer, som landmænd oplever med en voldsom økonomisk og faglig belastning grundet forsøg, der virker fagligt forkert?

Der er også masser af områder, hvor der ikke kan sås efterafgrøder i dato-tyranniet og dermed er uden virkning for de spildte penge. Det føles som om, at Seges er mere afhængig af at ”tjene” Aarhus Universitet, Københavns Universitet og ministerier end at medvirke til, at vi som landmænd kan drive vores landbrug fagligt optimalt. Kan det være rigtigt?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens hjemmesideversion via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Du kan læse mere om emnet i Effektivt Landbrugs hjemmesideartikel HER).

3 kommentarer til “Hvorfor blåstempler Seges efterafgrøder?”

  1. Endnu et godt indlæg fra Knud Jeppesen
    Jeg supplere med et citat fra den 17. februar 2021 i Effektivt Landbrug

    ”Seges har været dem, der har blåstemplet de årlige officielle gødningsplaner, sagt god for alle kvælstofbegrænsende tiltag, hvad enten det har været efterafgrøder, kunstige vandhuller (minivådområder) eller datostyret gødningstildeling. Med de tilskud der fulgte med, har landboforeninger ligeledes været ivrige for at anbefale etablering af kunstige vandhuller.
    Politikere og myndigheder kan derfor ikke tro andet end, at den evige jagt på at reducere udledning af kvælstof er godkendt af de ansvarlige for landbrugserhvervet”.

    http://uretten.dk/stop-flaeberiet-og-forlang-videnskabelig-redelighed/

    1. Tak Jørn.
      Du har helt ret – de tør ikke tage afstand og stå direkte på landmandens side.
      Knud

  2. Erik Ugilt Hansen

    Endnu et godt velkommenteret fagligt indlæg fra Knud Jeppesen.
    Det er uforståeligt, at såvel den politiske som faglige del fra L&F/SEGES ikke øjeblikkeligt, på alle landmænds vegne, har gjort det politiske system bekendt de store fejl forskere og ministerier står bag.
    Jeg går ud fra, at L&f og SEGES øjeblikkelig svarer på Knud Jeppesens faglige indlæg.
    mvh. Erik Ugilt Hansen, Volstrup, 9500 Hobro.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.