”Både indtægter og udgifter skal tælle med i CO2-regnskabet!”

BL-medlem Jørgen Møller Andersen fra Thurø ser frem til, at satellitmålinger måske kan gøre klimapolitikken mere retfærdig

jørgen-1

”Mange har en mening om landbruget, og det er rigtig fint. Jeg synes også sagtens, man kan have en fornuftig dialog med menigmand. Men når tingene så bliver vendt i pressen – ofte med en såkaldt ekspert som mellemmand – går det galt, og vi præsenteres for et forvrænget billede, som vi i hvert fald har svært ved at genkende herude i virkeligheden!”

Sådan siger Jørgen Møller Andersen, planteavler og kyllingeproducent fra sydfynske Thurø. Den 54-årige ungkarl fra Lysgaard peger på den nylige DR-dokumentar ”Byen med det giftige vand” som et godt eksempel:

”Lad os tales ved, når de har prøvet at drive landbrug!”

”Så sidder de bare der fra hver sin fløj og hakker på hinanden, og jeg følte undervejs, at det var ligesom at se tv-serien Borgen eller en eller anden spillefilm, hvor manuskriptet er skrevet på forhånd. Og selvfølgelig er manuskriptet skrevet på forhånd, også når man laver en dokumentarudsendelse. Men resultatet bliver derefter, når det er Danmarks Naturfredningsforening, der får lov til at agere ekspertkilde”, lyder det fra Jørgen Møller Andersen.

”DN har jo en rigtig stærk organisation bag sig. Men i min optik er det en politisk organisation. De kunne lige så godt være direkte repræsenteret i Folketinget. Jeg savner noget faglighed både fra dem og de journalister, som bruger dem. Prøv at købe en landbrugsejendom og pas den i et par år – så kan vi tales ved igen”, som den sydfynske landmand formulerer det.

200 hektar og 800.000 kyllinger

Jørgen Møller Andersen er født i Svindinge ved Ørbæk, hvor faderen i nogle år havde montørfirma og solgte staldinventar til de lokale landmænd men senere overtog fødegården. Jørgen selv blev selvstændig landmand, da han i 1997 købte Lysgaard på Thurø i fri handel. Dengang var der blot 12 hektar og en mindre kyllingeproduktion tilknyttet bedriften på Nordvej – han har siden købt 47 lokale hektar til og har desuden overtaget forældrenes bedrift på 90 hektar.

Inklusive lidt forpagtning passer han i dag 200 hektar markbrug og har de seneste år lavet omkring 800.000 kyllinger årligt. Det tal øges til 1,4 millioner her i 2022, da han netop har lejet en ejendom med tre kyllingehuse – og derfor nu også søger en ekstra medarbejder udover den enlige ansatte, han har p.t.

Nyt og interessant koncept

Kyllingeproduktionen er blevet en del af Danpos koncept omkring ”Danske Familiegårde”, hvor kyllingerne udklækkes i stalden.

”Der er lidt mere arbejde med det, men det er også rigtig spændende”, fortæller Jørgen Møller Andersen.

”Det, der tidligere var 34 dages kyllinger på 2200 gram, er nu blevet til 50 dages kyllinger på samme vægt. Der bliver en rigtig stærk kylling ud af et sådant set up, kan jeg godt garantere dig for. Miljøet i stalden er heller ikke nær så presset som tidligere. Det er virkelig interessant at arbejde med”, tilføjer han.

Rødsvingel har godt af det kystnære miljø

I ni år var Jørgen Møller Andersen med til at forpagte Mullerup Gods, som takket være tilførsel af husdyrgødning fik forbedret jorden og fosfortallene markant i dén periode. Landmanden kunne godt tænke sig nogle flere hektar at dyrke jord på og leder hele tiden efter egnede arealer, både gerne i området omkring den landfaste ø ved Svendborg – hvor han selv har matrikel lige midt imellem kroen og campingpladsen i det nordøstlige hjørne – samt ved hans anden ejendom på Østfyn.

Det kystnære miljø på både Thurø, Tåsinge og Langeland fordrer specialafgrøder såsom frøgræs. Selv dyrker Jørgen Møller Andersen rødsvingel, hundegræs og spinat på sine jorde.

”Man siger jo om rødsvingel, at den gerne vil kunne lugte noget vand”.

Derfor blev han en del af Bæredygtigt Landbrug

Jørgen Møller Andersen er bidt af landmands-tilværelsen og kunne ikke forestille sig nogensinde at beskæftige sig med noget andet. Arbejdet med naturen, planterne, maskinerne og dyrene trækker i ham.

”Det var faktisk mine aner og min familie, der tilbage i 1950’erne var med til at starte den danske kyllingeproduktion op. Og jeg har altid interesseret mig for erhvervet, der hver dag giver spændende udfordringer. Jeg er stadig glad for at være landmand – men må også indrømme, at det ikke er blevet nemmere med alle de restriktioner”, siger han.

Og med disse bemærkninger er vi fremme ved Jørgen Møller Andersens engagement i Bæredygtigt Landbrug. Han meldte sig ind i foreningen allerede fra dens stiftelse. Han var med i de oprindelige netværksgrupper og var selv med rundt og aflevere den store stævning omkring vandplanerne til de fynske kommuner.

”Det var meget utilfredsheden med Landbrug & Fødevarer, der fik mig med i BL. Hvad laver de mon egentlig derovre på Axelborg, kan jeg huske, at jeg spurgte mig selv. Det var godt nok op ad bakke at få dem til at interessere sig for kampen for bedre rammevilkår. De snakkede både politikere og embedsmænd efter munden, og alting virkede meget sammenspist. Og jo, de har jo nok alle sammen gået på det samme universitet, men derfor kan man da godt kæmpe for det erhverv, man påstår at repræsentere”, siger Jørgen Møller Andersen, som dog via sit medlemskab af landboforeningen Patriotisk Selskab i dag igen er tilknyttet L&F.

Moderne planteværnsmidler er ufarlige

”Det er kampen for bedre rammevilkår og den evige insisteren på faglighed, der fik mig med i BL – efter at en af mine kammerater havde presset lidt på for, at jeg skulle melde mig ind. Jeg synes for eksempel, at det er fint med økologi, så længe det foregår på frivillig basis og på markedsvilkår. Men jeg bryder mig ikke om, når én niche af erhvervet får tilskud her, der og alle vegne. Vi andre kæmper jo en daglig kamp for at overleve på markedsvilkår. Og så ved jeg godt, at folk altid i dén forbindelse nævner landbrugsstøtten – man skal bare hele tiden huske, at dén støtte i virkeligheden er en støtte til forbrugerne, idet den er skabt for at holde fødevarepriserne i ro”, siger han.

”At landbruget får skylden for alverdens forureninger, er heller ikke rimeligt. Engang var det jo sådan i enhver landsby, at man havde en fælles losseplads, der bare blev dækket til, uden at affaldet blev håndteret. Jeg tænker også tit tilbage på etiketten på kemikaliedunkene i min barndom og ungdom. Der stod, at de måtte graves ned 50 meter fra en boring – altså at det var myndighedernes anbefaling! Man vidste ikke bedre dengang. Men så er det jo ikke retfærdigt i dén debat at inddrage de moderne planteværnsmidler, som enhver med forstand på emnet jo ved er ganske ufarlige”, tilføjer fynboen.

Spændende BL-projekt

Også klima- og CO2-problematikken interesserer Jørgen Møller Andersen – som bl.a. ser frem til, at Bæredygtigt Landbrug bliver klogere på de satellitmålinger af CO2-udledning og -optag, som foreningen har sat gang i:

”Landbruget får hele tiden skyld for sine CO2-udledninger. Min egen økonomi indeholder både indtægter og udgifter, men klimaregnskabet har jo også en balance, og alligevel mangler vi fuldstændig indtægtssiden, når vi taler om CO2. Hvor meget optager vores planter? Meget mere, end folk tror! Hele det regnestykke mangler vi, og det har jeg efterlyst i adskillige år. Måske kan disse satellitmålinger blive et parameter, vi kan arbejde med fremadrettet”, lyder det.

Mere professionelt politisk pres

BL har flyttet sig siden stiftelsen i 2010 – og heldigvis for det – understreger Jørgen Møller Andersen:

”I starten blev der bare skudt med spredehagl. I dag foregår arbejdet mere professionelt, og man agerer mere politisk. Det er, som det skal være. Men det gør også nogle gange, at det bliver sværere for den enkelte landmand at engagere sig i de lidt mere brede og overordnede kampe, der kæmpes. Også fordi vi jo hver især har en hverdag i butikken at skulle passe. Men jeg tager hatten af for alle dem, der på hver deres måde tager kampen”, understreger han.

Jørgen Møller Andersen sidder selv i det sydfynske vandråd som BL-repræsentant. Et arbejde, han gør en stor dyd ud af at deltage i:

”Og vi taler faktisk rigtig godt med hinanden, parterne imellem i vandrådet. Der er en udmærket dialog og en fin kemi. Men lad mig sige det sådan: Det er godt, at BL er med – ellers blev landbruget ikke hørt”.

Vi danske landmænd kan være stolte!

Fritid er der ikke så meget af for indehaveren af Lysgaard – som dog gerne ser en GOG-håndboldkamp i ny og næ og også ynder at gå på jagt samt at være sammen med vennerne.

Hvor længe han skal være landmand, inden pensionen engang kalder, tør han ikke spå om:

”Jeg håber da, at man kan få nogle flere yngre kræfter til at interessere sig for bl.a. kyllingeproduktion. Den største udfordring er nok selve overtagelsen. Selv hvis man har sparet en hel mio. kr. op, bliver den jo slugt af start-omkostninger. Men forhåbentlig kan vi få nogle flere til at springe på. Især hvis vi kan vinde debatten i offentligheden. For vi danske landmænd kan faktisk – selv om vi ikke altid er værdsat for det herhjemme – være rigtig stolte af det, vi går og laver”.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

1 kommentar til “”Både indtægter og udgifter skal tælle med i CO2-regnskabet!””

  1. Søren Juhl Olesen

    Jeg har lige hørt et foredrag om Nationalpark Thy af direktøren for parken. Han gør meget ud af at fortælle om træfældning, lukke grøfter og dermed sætte området under vand. Kan satelitmålingerne vise noget om CO2 optag og diverse udledninger fra disse områder? Måske skal spørgsmålet et andet sted hen, det kan du sikkert klare.

    Hilsen Søren Juhl Olesen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.