“Vi kan genoptage minkproduktion i Danmark, når det er forsvarligt i forhold til folkesundheden”

Fødevareminister Rasmus Prehn kritiseres af Dansk Folkeparti for at skubbe ansvaret over på myndighederne

Rasmus Prehn 2 - foto Steen Brogaard

”Regeringens præmis er, at vi først kan genoptage minkproduktion i Danmark, når det er forsvarligt i forhold til folkesundheden. Vi skal ikke risikere danskernes liv og helbred”.

Sådan lyder det fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) i Landbrugsavisen. Han understreger, at når vinteren er overstået, er det tid til igen at se på, om man kan genoptage minkavl i Danmark i 2023.

Regeringen er blevet kritiseret for at have udskudt en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium på Københavns Universitet. Rasmus Prehn har forklaret, at han ikke selv var involveret i den beslutning, og at han ”har haft tillid til, at embedsmændene håndterer det på den rigtige måde”. Dén holdning kritiseres af formanden for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, René Christensen (DF). Man skal ikke som minister skubbe ansvaret over på myndighederne, lyder det.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.

Landbrugsavisen har også mere nyt om minkskandalen HER, og det samme har Effektivt Landbrug i dækningen HER og HER samt Danmarks Radio i omtalen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top