Venstre: Regeringen har aldrig ønsket fortsat minkavl i Danmark

Fødevarestyrelsen og regeringen har slet ikke været interesseret i at få svar på væsentlige spørgsmål, forklarer ordfører

minkgaard-high-res

Venstres minkordfører Thomas Danielsen tvivler på, at den socialdemokratiske regering har haft nogen som helst intention om at lade minkerhvervet fortsætte efter covid-smitten og de ulovlige masseaflivninger.

Det forklarer han til Maskinbladet – der bl.a. beskriver, hvordan regeringen tilbage i maj 2021 ikke ønskede at få svar på spørgsmål om risiko ved fremtidig minkavl, muligheder for vacciner eller andre tiltag for at fortsætte med mink.

Thomas Danielsen hæfter sig bl.a. ved, at Fødevarestyrelsen undervejs bad om at aflyse og skrinlægge en ellers essentiel risikovurdering.

”Noget tyder på, at Fødevarestyrelsen og dermed regeringen slet ikke ønskede at få svarene”, lyder det fra minkordføreren.

Du kan læse Maskinbladets artikel om emnet via linket HER.

Derudover har Landbrugsavisen HER en udmærket podcast om den nyeste udvikling i minkskandalen – med fokus på eksempelvis sundhedsminister Magnus Heunickes håndskrevne noter.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top