Despehenyl-chloridazon er det mest fundne pesticid i dansk drikkevand.
Stoffet er et nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der kommer fra produktet Pyramin. Det er landbruget, der er blevet kritiseret for at have forurenet grundvandet med desphenyl-chloridazon (DPC) og methyl-desphenyl-chloridazon (MDPC), da stoffet har været anvendt især i roeproduktion. Men Bæredygtigt Landbrug har lavet udtræk fra den offentlige Jupiter-database. De udtræk viser, at mønstret af fund ikke stemmer overens med tidligere tiders brug.
Pyramin blev brugt i roeproduktion i perioden frem til 1982, hvor det reelt blev udkonkurreret af andre produkter. I 1996 blev brug af chloridazon som pesticid forbudt i Danmark, men ikke i det øvrige EU, hvor det var tilladt indtil udgangen af 2018. Foderroer er naturligvis også blevet produceret i hele Danmark, men der har især været produktion af roer på Lolland. Derfor er det også overraskende, at det er på Fyn og især i Odense-området, at der bliver fundet DPC og MDPC i grundvandet. Området omkring Odense har omkring halvdelen af alle danske gartnerier.
Kortet øverst i artiklen viser, hvor der bliver fundet DPC over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i grundvandet. Som det kan ses, er det et meget tydeligt mønster.
Ulovlig anvendelse giver ingen mening
Ser man på fundprocenten over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter af DPC i drikkevandsboringer, lå den i 2019 på 6,7 % i hele Danmark, mens den i Odense Kommune lå på 24,4 %. Dette harmonerer naturligvis ikke med, at der ikke har været roeproduktion af betydning i Odense. Fundene ligger heller ikke i retningen for grundvandsstrømmen i forhold til den gamle sukkerfabrik i byen.
Ser man rundt i landet, så falder mange ”klumper” af fund sammen med beliggenheden af gartnerier. Der er naturligvis også fund, der vil stamme fra historisk brug i landbrug.
Bæredygtigt Landbrug har kontaktet flere kilder i kemibranchen. Her undrer man sig over fundene i Odense-området. De kan ikke se, hvad man skulle bruge det til i drivhuse, og man har også svært ved at se en grund til ulovlig anvendelse udenfor.
Den samme opfattelse har man hos foreningen Dansk Gartneri.
”Rent dyrknings- og produktionsmæssigt giver det ingen mening. En ulovlig anvendelse ville heller ikke give mening”, siger direktør Torben Lippert.
Foreningen mener, at der enten må være tale om en historisk anvendelse, eller at det på en eller anden måde kommer ind i landet gennem en utilsigtet import. Torben Lippert har heller aldrig hørt medlemmer hos Dansk Gartneri tale om et behov for Pyramin.
”Vi hører ikke ønsker om, at gartnere vil have dette produkt, så jeg har meget svært ved at forestille mig, at der skulle være gartnere, der importerer produktet ulovligt”, forklarer han.
DPC kan komme fra Holland
Selvom alle står uforstående overfor mønstret af fund, så peger det på, at import af løg og stiklinger til videre vækst er en mulig kilde til de mange fund af ikke tilladte pesticider. Så det er ikke nødvendigvis de danske gartnerier, der gør noget forkert. Når det gælder desphenyl-chloridazon, så er det en oplagt mulighed. Moderstoffet chloridazon har været tilladt til udgangen af 2018 i EU, men derudover har der været en udfasningsperiode indtil sommeren 2020.
Derfor kan stoffet udledes ved, at planter sættes til videre vækst i frilandsgartnerier. Dette passer også med data for fundene, der viser, at det i høj grad også findes i overjorden omkring 25 år efter, at stoffet blev forbudt, og 40 år efter, at forbruget faldt drastisk.
Holland er et land, hvor gartnere importerer mange planter fra. Holland er arealmæssigt en smule mindre end Danmark, men der blev i de sidste år før forbuddet mod chloridazon brugt ca. 50.000-70.000 kilo om året. Da forbruget toppede i Danmark i 1970’erne, var det på omkring 100.000 kilo om året.
At produktet ikke længere er tilladt giver et problem i forhold til at spore en eventuel import på planter. Når stoffet ikke længere er tilladt i de andre EU-lande, vil det sandsynligvis ikke være at finde på løg, stiklinger eller andre importerede produkter.
Ikke et blame-game
Bæredygtigt Landbrug har kontaktet Miljøstyrelsen. Myndighederne kan umiddelbart heller ikke give en forklaring på, hvorfor der er et mønster, hvor fund af DPC og MDPC falder sammen med beliggenheden af gartnerier.
Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, forklarer, at det ikke drejer sig om at pege fingre.
”Når vi har valgt at beskæftige os med denne problematik, er det ikke et spørgsmål om at flytte rundt med aben, men udelukkende at opkvalificere diskussionen”, siger han.
Han mener, at det er vigtigt, at myndighederne bruger ressourcer på at undersøge det åbenlyse mønster for DPC.
”Hvis vi i landbruget skal være en del af løsningen, er vi også nødt til at forstå, hvordan vi er blevet en del af problemet. I den proces dukker der oplysninger op, som man er nødt til at følge til dørs, og det gør vi også i denne sag”, siger han.
Bæredygtigt Landbrug er blevet lovet, at Miljøstyrelsen vil tage det med i det videre arbejde på området.
De fundne mængder af pesticider er i øvrigt ikke sundhedsskadelige.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
